1 december!

image

Uh. Så siger kalenderen december! Det betyder jo at det for alvor er blevet vinter, julen er her og juleaften er lige om hjørnet.

Så vi startede dagen med at skulle åbne gave fra julemanden. Matti forstår det ikke helt, men jeg synes stadig det er så super hyggeligt!

image

Men udover jul, betyder december også andre ting herhjemme. Matti har haft 1. dag i dagplejen idag (Matti synes det er fantastisk – moderen synes Matti bliver for hurtigt stor). Og det betyder jo også at min barsel stort set er slut.

Idag i dagplejen var jeg med i alt den tid vi var der, men han var så sej! Han legede selv og hyggede sig med nyt legetøj og var meget opmærksom på de andre børn. Han holdte øje med mig, men han havde slet ikke et behov for at være ved mig. Så i morgen skal han prøve at være der selv nogle timer. Det er jeg ret spændt på.

Men ihj, hvor ville jeg ønske at han stadig skulle blive hjemme ved mig. Jeg er slet ikke klar til at han skal væk, men han er så klar! Jeg kan slet ikke aktivere ham nok, men for pokker da! Min lille baby er ikke en baby mere.

Og så har jeg været så heldig at få et vikariat her i december. Selvom det bliver hårdt (både at komme igang og så at undvære Matti), så glæder jeg mig til lidt mere fast hverdag. Og så skal jeg ud i min børnehave – så det bliver helt fantastisk!

Hvad skal der ske i december hos jer?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *