Fødselsdag!

imageIgår havde jeg fødselsdag og jeg havde en helt vildt hyggelig dag. Ih, jeg elsker altså at have fødselsdag! Først var jeg i Esbjerg med Matti (imens Claus var til noget mødeværk) og derefter tog vi hjem og gjorde klar til aften – for jeg havde inviteret mine forældre, Claus’ forældre og min bror og sin kæreste. Det var så super hyggeligt de ville komme. Jeg havde valgt at lave gulerødder og kartofler i ovnen og hamburgerryg. Idéen var rigtig god; pånær da det slog mig at jeg skulle skrælle 2kg gulerødder og 2,5kg kartofler. Men det blev gjort og maden var – heldigvis – en succes! Til dessert var der (chokolade)muffins og islagkage.

imageUdover det hyggelige selskab, fik jeg også nogle helt fantastiske gaver. Af Claus fik jeg et sofabord (som jeg først kan hente i morgen, suk) og bogen ‘Efter Dig’ som jeg GLÆDER mig til at få tid til at læse! 1eren i serien var i hvert fald helt vildt god. Matti havde købt en halskæde til mig, som jeg var nede at bytte til denne skønhed. Jeg ønskede mig en halskæde som jeg kunne bruge til hverdag – og da jeg så denne, vidste jeg at det skulle være den. Jeg har matchende øreringe, som jeg fik af Claus sidste år. Af mine forældre fik jeg en ny cykel (og den er SÅ fin – den viser jeg jer meget snart!) og et par fede sorte støvler. Af min bror og kæreste fik jeg en Love Song vase fra Kähler – en jeg havde ønsket mig og den er bare så fin! Af Claus’ forældre fik jeg et lyshus fra kähler, som allerede har fået en fin plads i stuen.

Jeg er jo typen der tæller ned, så nu er der kun 363 dage til jeg har fødselsdag igen – og jeg glæder mig! Inden min fødselsdag har Matti dog fødseldag og jeg må indrømme, at jeg nok glæder mig lige så meget til at skulle fejre hans første fødselsdag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *