Når katten er ude ..

image

.. danser musene på bordene. Eller sådan? Her er det så Matti og jeg der ikke har været hjemme og Clause der har fest med gutterne.

Claus har fødselsdag idag. Hurraaa! Så nu er der kun 3 år til han bliver 30, av av! Og det skulle selvfølgelig fejres. I morges vækkede Matti og jeg ham med fødselsdagssang (og gylp, bevares) i sengen. Da vi alle var stået op, havde jeg dækket op til rundstykker. Men inden rundstykker var det selvfølgelig gavetid! Af os fik han en bakke til sofaen (sådan en til armlænet), og nyt ur og en R2D2 æggeur  (den er sgu lidt sej.. den viser jeg på et andet tidspunkt!).

Men da det så blev eftermiddag, blev vi ‘smidt ud’ hjemmefra. Claus havde arrangeret grill og øl (og sprut) en masse med kammeraterne – og det synes jeg måske ikke lige Matti skulle være en del af. Så istedet tog vi hjem til morfar og mormor og hyggede os.

Nu ligger både Matti og jeg i sengen og jeg er lige ved at gøre klar til at sove. Imens kan jeg høre musik og fulde drenge udenfor vinduet. Jeg er sikker på de hygger sig!

0 tanker om "Når katten er ude .."

  1. Pingback: Fødselsdagsfejring | frk stubba

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *