En update på Mattis hud

Jeg tænkte lige, at nu jeg havde skrevet et indlæg om det situationen med Mattis hud før.. Så måtte jeg hellere lave en opfølgning (også selvom det ikke er ‘ovre’ endnu). Men sikke en smøre! Jeg kan godt forstå, hvis I ikke vil læse det hele – og det er helt okay. Derudover havde jeg egentlig besluttet mig for, at jeg ikke ville vise billeder – der var ikke rigtig nogen grund til at have billeder af hans hud florerende på nettet. Men i får nu lige et enkelt alligevel.

11072060_10153187023558899_1176912155_nBilledet til venstre blev taget da hans hud så allerværst ud. Som I kan se er der gule skorper, rødme og så er hans ansigtet (hals, øjne og øre også) hævet helt op. Billedet til højre tog vi i sidste uge; han har stadig rødme og knopper på kinderne, men det er jo næsten væk! 

Jeg skrev i et tidligere indlæg om Mattis hud og øre; han fik pludselig en masse knopper i ansigtet og hans øre blev helt gule (det lignede betændelse). Vi var jo ved egen læge et par gange med ham, (og ved vagtlægen) hvor de undersøgte ham – og vi fik forskelligt medicin op til flere gange.

Fredagen (d. 6. marts) hvor vi var til kontrol ved egen læge (efter 3 tidligere lægebesøg og et smut ved vagtlægen), var det blevet værre og de vidste stadig ikke hvad det var. Derfor blev vi sendt videre til børneafdelingen. Jeg må indrømme at jeg var ret ked af det; sidst vi var på børneafdelingen blev vi jo indlagt.. Men vi skulle derned, for Mattis hud skulle selvfølgelig fikses! Vi kom derned og der kom først en sygeplejerske og derefter en børnelæge. Børnelægen kunne ikke forstå at vi havde fået så meget forskelligt medicin på så kort tid (2 slags antibiotika og noget creme), så han synes vi skulle stoppe med det og istedet smøre ham med Decubal Treatment (70%) creme istedet, så det ville vi gøre. Vi fik samtidig tid til en kontrol om mandagen, så vi ville være under åben indlæggelse indtil.

Lørdag morgen da vi vågner er Matti HELT hævet op i ansigtet – og helt gul. Han kan faktisk næsten ikke åbne øjnene, så hævede er de. Udover at ansigtet var hævet, så var hans hud også begyndt at væske – rigtig meget! Så jeg ringede derned og de ville gerne se ham igen. Der var to forskellige læger inde, for de kunne heller ikke lige finde ud af hvad det var for noget. Nummer 2 læge ville have en blodprøve, så vi kunne se om der var en infektion. Hun sagde så, at hvis nu infektionstallet var fint kunne vi få medicin med hjem (noget der var lavet til bakterier i huden), men hvis nu at blodprøven viste noget.. Ja så synes hun vi skulle indlægges og så skulle Matti have medicinen i drop. Til vores held viste blodprøven ingenting, så vi kunne komme hjem og give ham (noget andet) medicin. Hun mente at han havde en steril infektion.

Mandagen efter havde vi jo kontroltiden, så der var vi dernede igen. Ved en NY læge (igenigen). Hun havde jo ikke set hele forløbet, så vi viste hende billeder af hvordan hans hud så ud fra start til nu. Hun var ny i faget og vidste derfor ikke helt hvad der skulle gøres. Her kunne vi allerede se en smule bedring; ansigtet var begyndt at skalle og meget af det gule var forsvundet. Hun foreslog at vi fortsatte med medicinen (og cremen) nu det virkede – og så fik vi en ny kontroltid ugen efter.

Tid til endnu en kontroltid! Denne gang kom vi ind til endnu en ny læge (ja, hvorfor ikke). Vi viste endnu engang billeder af ham da det begyndte og da det var værst – Hun spurgte om vi syntes at medicinen virkede – og ærligt; så ved jeg ikke om det har været medicinen eller den fede creme. Hun syntes dog at vi skulle fortsætte med medicinen (og smøre ham) i 7 dage yderligere. Derudover var han begyndt at blive rød i folderne på armene og der var skorper det ene sted – det podede hun, for at se om der kunne være noget der (han var jo blevet podet 2 gange tidligere, hvor der ikke var noget at se). Hun ville ringe i løbet af ugen med svar. Jeg spurgte ad om det smittede og hun sagde at det gjorde det nok. Tidligere havde vi fået af vide, at når podning og blodprøver intet viste, så smittede det ikke.

Hun ringede onsdag og fortalte at podningen (igen) ikke viste noget og at vi nok bare skulle fortsætte med behandlingen indtil mandag og så satse på at det var det (stadig med åben indlæggelse). Jeg spurgte om man ikke kunne gøre et eller andet – undersøge ham eller noget – for at se hvad det er han ‘fejler’.. Til det svarede hun ‘jamen han har jo børnesår? Vidste i ikke det?’. Jeg var lidt målløs, for vi har jo spurgt HVER gang og der er ikke en eneste der vil give et endeligt svar.. Så jeg svarede selvfølgelig at det anede vi ikke, hvortil hun svarer ‘nå.. jamen det står da ellers i hans journal’. WHAT – og så uden at fortælle os det?

I løbet af ugen syntes både Claus og jeg at han var begyndt at få flere knopper på kinderne igen og hans hovedbund var blevet helt gul og skallet (ligesom huden egentlig så ud til at starte med), så jeg ringede ned på børneafdelingen om fredagen og snakkede med dem. Jeg tænkte at når jeg var i tvivl, kunne jeg lige så godt benytte mig af at vi var under åben indlæggelse. De ville gerne se os, så vi kørte derned. Her var der først en læge inde som undersøgte ham, men som umiddelbart ikke lige vidste hvad der skulle gøres, så hun var ude og hente en anden læge. Hun sagde med det samme at det så ud som børneeksem og at det var vigtigt at smøre. Hun synes dog at ud fra billederne, at det havde været voldsomt – men at man nogengange så at der gik stafylikkokker i eksemen, fordi huden er åben. Hun mente så, at eksemen kunne være opstået af mælken; nu hvor jeg startede op på MME om onsdagen og det kom i løbet af den uge. Hun havde en kollega som havde det som interesseområde og som var på arbejde, så hun ville lige få hende ind og kigge på ham. Hun kom og kiggede på ham og var egentlig mere fokuseret på noget rødme han havde på armene end hun var på knopperne i ansigtet. Og hun ville gerne behandle det rødme med det samme! Jeg spurgte hende til ansigtet (det var jo derfor vi var dernede) og hun mente at det var noget uspecifikbart, men at vi skulle fortsætte med at smøre. Jowjow. Vi fik dog noget nyt creme til rødmen på armene (ja, så kom der et nyt ‘problem’). Derudover fik vi en kontroltid i april – hvor hun specifikt sagde at HUN ville være der, for hun ville gerne følge op på det – plus at han så måske skal stikkes i, for at se om det måske kunne være mælken. Så nu må vi se.. Hvorfor man ikke tjekkede det imens vi var dernede er mig en gåde, men sådan er det.

Da vi sad på sygehuset i fredags, kom Claus og jeg til at tælle hvor mange forskellige læger der egentlig har tilset Matti. Det blev til 10 – TI FORSKELLIGE LÆGER!! Og de har enten ikke vidst hvad det var og sendt bolden videre eller givet os den ene ‘diagnose’ efter den anden. Jeg forstår ikke helt hvorfor man laver ‘kontroltider’, hvis man alligevel ikke kan følge op. Altså, hvorfor er det ikke den samme læge?! Undskyld hvis jeg lyder lidt utilfreds, men jeg synes bare ikke det er iorden at være kastebold og ‘prøveklud’ med alt det forskellige medicin osv. Men forhåbentlig får vi lidt flere svar der i april.

6 tanker om "En update på Mattis hud"

  1. Pingback: Børneeksem? | frk stubba

  2. Pingback: Ikke mere indlæggelse! | frk stubba

  3. Lisa // Så gik der tid med det

    Åh for helvede, (pardon) sikke en start på livet, for lille søde Matti. Øv, at i skal opleve det.
    10 læger lyder helt enormt, og jeg kan godt forstå du er utilfreds, det må man gerne være!
    Jeg kan kun forestille mig, hvor frustrerende det er, for det første ikke at kunne få et ordenligt svar fra lægerne, men at der så oven i, er så mange forskellige – og så som førstegangsforældre, hvor ALT er nyt for en. Puuuh.

    Sender en masse tanker og god karma <3

    Svar
    1. frkstubba Forfatter

      Ja, det er sgu svært at være positiv hele tiden når det er sådan. Og det har været hårdt; vi er bare taknemmelige for at han ikke har været påvirket (altså det har ikke kløet eller noget).
      Men ja, jeg synes sgu at 10 læger er vanvittigt. Man får ikke noget ordentlig svar når man HVER gang skal forklare sig igen. Puh.
      Men hvor er du sød 🙂 <3

      <3

      Svar
  4. Irene

    Jeg kan godt forstå du brokker dig, det havde jeg godt nok også gjort. Jeg var virkelig blevet vred.
    Jeg håber, det går 100% over snart. 🙂

    Svar
    1. frkstubba Forfatter

      Tro mig.. Jeg er også mere vred end jeg giver udtryk for i indlægget. Jeg tænkte ligesom at jeg hellere måtte ’snakke pænt’. Men det er sgu dårligt, synes jeg.
      Vi håber også på at det snart er ovre!

      <3

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *