Matti – 4 uger!

IMG_0600 - KopiAv. Tiden går stærkt. Min lille baby er ved at blive en stor baby – han er allerede 1 måned gammel. Jeg føler virkelig at han kun er et par uger – så længe siden er det da ikke siden jeg har født ham? Det kan ikke passe – der er noget galt et eller andet sted i regnestykket! Men altså; selvom tiden flyver afsted, så bliver han bare mere skøn, fantastisk og dejlig for hver minut der går.

Han bliver mere og mere sin egen – og er bare i løbet af den sidste uges tid blevet ultra aktiv. Han vil gerne kigge rundt over det hele. Vi træner nakken og det kører rigtig godt – nu kan vi faktisk næsten ikke styre det hoved mere. Haha. Og så er der flere vågne timer. Man er mere på, men det er på en helt fantastisk måde – at se udviklingen er ret vildt.

20150305_194844Mine forældre skrev og spurgte om de måtte komme til ‘1 måneders fødselsdag’ og så ville de tage kage med – og selvfølgelig måtte de det. Så de var lige til ‘aftenskaffe/fødselsdag’ i går aftes. Nu er det ikke fordi vi skal holde ‘fødselsdag’ for ham hver måned, men jeg synes da den første måned er ret speciel!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *