At få klippet tungebåndet

11004895_10153123594098899_688484217_nSom jeg jo skrev tidligere, havde sygeplejerskene på mor-barn lagt mærke til at Mattis tungebånd var ret kort – faktisk gik den helt ud til spidsen af tungen. Da min sundhedsplejerske så kom på visit dagen efter vi kom hjem, snakkede vi også om at de havde sagt vi skulle være opmærksomme på det. Hun kiggede på båndet og synes vi skulle få det vurderet hos en øre-næse-hals-læge; fordi det kunne få betydning for ham både ift. at spise men også når han skal til at lære sprog.

Jeg ringede derfor igår til klinikken i Esbjerg. Egentlig havde jeg godt læst på deres hjemmeside at de kunne have op til 3 ugers ventetid, men jeg håbede dog alligevel på at han ville have en tid hurtigere – gerne indenfor denne uge. Men de havde simpelthen en tid samme dag! Wow! Så den sagde jeg selvfølgelig jatak til; det er jo om bare at få det gjort.

Lægen kaldte os ind og kiggede på hans tunge og sagde, at han synes vi skulle gøre noget ved det – da han nok ville være generet af det når han bliver ældre. Både i forhold til at lære sprog, ord med th og i forhold til at savl og tandhygiejne.

Lægen bad mig lægge Matti på briksen, så han kunne få klippet båndet. Han stak fingrene i munden på ham for at holde tungen og så klippede han båndet. Jeg ved ikke om det gjorde ondt på ham eller om det var det at han havde fingrene i munden – men han blev urolig og græd. Av, mit hjerte – jeg tror måske jeg tog det lidt hårdere end ham. Da jeg tog ham op bagefter, stoppede han igen. Han skulle lægges til med det samme bagefter, men det ville han slet ikke – jeg fik ham dog til at spise lige 5-10min. Jeg tror måske det var for at stoppe blodet.

Lægen sagde at det ikke ville gøre ondt på ham og at han dagen efter ikke ville være generet af det. Det ville måske føles som hvis man bider sig selv i tungen. Super, tænkte jeg. Men allerede da vi kom hjem, begyndte han at blive pylret. Og natten var ikke meget bedre. Han græd og græd og græd – og ville ikke spise eller noget som helst. Det eneste der hjalp var sutten – og når han endelig faldt i søvn, så var det hos mig. Dagen efter var ikke bedre; han var også bund ulykkelig der. Men om det bare er et tilfælde at det lige var i forbindelse med lægebesøget, ved jeg ikke – men det virker da lidt sådan? I dag er der heldigvis ingenting. Overhovedet.

Nu synes jeg så også vi har set læger/sygeplejersker nok. Så satser på at vi i næste uge, tager en uge uden sygehusbesøg, lægebesøg eller sådan noget. Så planen er at vi bare skal hygge og komme ind i en rytme der.

2 tanker om "At få klippet tungebåndet"

  1. Jeanette Henriksen

    Lyder ret voldsomt, men dejligt at han er kommet sig over det igen..
    Jeg krydser fingre for at i ikke skal se mere til læger nu..

    Skal du egentlig gå i en mødre gruppe?
    Knus <3

    Svar
    1. frkstubba Forfatter

      Jamen det kører bare..
      Ja, jeg skal gå i en mødregruppe. Der er nogle piger fra byen som jeg kender lidt i forvejen; vi har fuldtes til fødselsforberedelserne og været ude og spise et par gange 🙂

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *