Valentines Dag

20150215_184458Igår var det jo egentlig valentines dag. Og glædelig valentines dag til dig! En dag som står for mange betyder blomster, chokolade og andre købeting – hvilket jo i sig selv er helt fantastisk. Jeg elsker at få blomster, uden tvivl. Men jeg synes måske at valentines er en rigtig god forretning for de forskellige butikker. Der er lidt amerikaneri over det, som min veninde sagde. Hvorfor ikke bare købe blomster, chokolade eller forkæle hinanden på anden vis når man har lyst istedet?

Samtidig så synes jeg så også at valentines dag er en god ting til at minde hinanden om, at man skal huske at elske og forkæle hinanden. Romantikken kan godt drukne lidt i hverdagen og så kan sådan en dato minde en om at gøre lidt ekstra.

Når det så er sagt, så plejer Claus og jeg faktisk også at lave et eller andet på valentines. Om det er at tage ud at spise eller gøre lidt ekstra ud af maden/hyggen herhjemme. Nu hvor Matti er her, har fokus været et lidt andet sted – men jeg ville ikke bytte det for noget! Jeg har fået lov til at bruge hele dagen med de to personer der betyder allermest for mig; vi har hygget, nusset og kysset – og jeg kunne tude af lykke.. Kan man ønske andet så? Så selvom jeg da ikke havde takket nej til en buket, så har jeg faktisk haft en helt perfekt valentines dag.

Hvad lavede du på valentines dag?
Blev du forkælet eller var det bare en dag som alle andre?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *