1 måned!

20150107_105744 20150107_105747Wow! I dag er der en måned til jeg har termin. En freaking måned! Det er så surrealistisk at tænke på, at jeg om max 6½ uge rent faktisk er mor – at vi bliver en lille familie. Det ene øjeblik glæder jeg mig helt åndssvagt og føler vi har styr på det hele, det næste er jeg panisk og føler slet ikke der er styr på en skid. Men det er vel meget normalt? Haha. Det er vildt!

Jeg ved godt at jeg har vist en masse billeder af mavsen på instagram (faktisk næsten hver uge), men jeg synes det er lidt sjovt at tage billederne og have dem bagefter; så man kan se hvor stor mavsen var hvornår. Og så er det bare ret vildt som den vokser. De sidste par uger har det godt nok taget fart med maven; den vokser og vokser! Det er selvfølgelig godt, men samtidig er den altså også begyndt at veje godt (og være i vejen). Men maven skal jo også vokse i trin med at han også vokser; for der er tydeligvis ikke nok plads til ham derinde, sådan som han mishandler mine ribben.

PicMonkey CollageI morgen skal jeg til jordemoderen igen. Denne gang skal der tjekkes om han vender rigtig og om han har sat sig fast. Det bliver rart nok lige at få det på plads. De sidste par gange (og til scanningen) har han vendt med hovedet nedad og jeg har kunne mærke ham sparke mod mine ribben. Nu synes jeg bare han sparker lidt over det hele, så er lidt i tvivl om han stadig vender med hovedet nedad. Men det ved jeg i morgen!

———————————————————————————————————
FØLG MIG OGSÅ PÅ FACEBOOKBLOGLOVININSTAGRAM

0 tanker om "1 måned!"

        1. frkstubba Forfatter

          Som jeg også skrev i det nye indlæg om besøget, så var alt perfekt 🙂
          Han har vendt rigtig de sidste 2 måneder – men nu har han også sat sig (godt!) fast i bækkenet.

          Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *