Kvie Sø

10407009_10152494960068899_3388056073364631686_nI går var der jo helligdag – og det skulle jo nydes. Egentlig var planen at Claus og jeg skulle klippe hæk og sådan lidt i haven, men da Casper (min bror) ringede og spurgte om vi ville med ud og slikke sol ved Kvie Sø – ja, så var valget ikke så svært.

Det var bare mega varmt igår – altså som i ‘næsten-helt-ulideligt-varmt! Så derfor var der selvfølgelig også en million andre mennesker derude. Heldigvis fik vi en god plads, hvor der heller ikke var så langt ned til søen. Det var faktisk så varmt derude at jeg var ved at dø af varmen(!!!) og jeg var nødt til at hoppe i vandet, bare for at blive kølet med. Vandet var super lækkert og faktisk ikke særlig koldt – når man altså først lige havde været under.

I dag har vejret jo ligeledes været ulidelig. Jeg har haft en arbejdsdag fra 8.00 til 19.30, så jeg er godt slidt og træt nu. En ting er en lang arbejdsdag, men når den så lige bliver krydret med en hede som idag.. Ja, så er det altså ikke helt så sjovt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *