Depend Gellack Kittet

Ja, altså. Jeg blev spurgt om jeg ikke lige ville vise hvordan det dersens gellack fungerer – og det vil jeg da rigtig gerne. Dog endte det jo ud i at jeg pludselig havde 10 tommelfingre og billederne blev dårlige. Men er det ikke altid sådan?

foto 5 (3)

Nå! Men videre med denne lille forklaring; jeg er simpelthen taget billeder af hele processen.. Selvom det jo så nok slet ikke var nødvendigt. Jeg tror at det i alt tog små 10-12 min. at lave alle mine negle – og når man er færdig, så er man altså færdig! Ingen tørretid eller noget. Jeg er fan.

(Forklaringerne står under billederne!)

foto 2 (1)

Dette er hvad kittet indeholder; en fil, en rosenpind, en rens, en 2. step (basecoat), en 4 step (topcoat) og en lampe. Alt hvad du skal bruge for at lave neglene. Lakken skal du dog købe ved siden af.

foto 3 (1)1. Det første man skal gøre er at benytte sig af den fil og rosenpind der er med. Form neglene som du vil have dem og brug pinden til at skubbe dit neglebånd op, så der ikke sidder nogle ‘hudrester’ på neglene.

foto 5

2. Brug rensen til at rense neglene – den fjerner fedt og så videre på neglene. Det skal tørre i 30sek (men ikke under lampen). OBS. Når du har brugt den, må du ikke røre ved neglene mere før du er HELT færdig med neglene!

foto 1 (3)

3. Så skal vi have gang i 2. step – base. Dette er egentlig en sealer eller basecoat om man vil. Den skal lægges i et tynd lag og så under lampen i 30sek.

foto 3 (2) foto 5 (2)

4. Når den er lagt er det tid til selve farven. Jeg har her valgt farven Deep Purple, men det styrer man jo helt selv. Første lag lægges og så skal neglene under lampen i 30sek. OBS. Hvis du rammer huden, skal lakken fjernes inden den kommer under lampen – bagefter kan det ikke fjernes.

foto 2 (3)

5. Næste lag lægges og ligeledes under lampen i 30sek. Jeg giver altid neglene to lag, for at farven bliver mest dækkende.

foto 1 (4)

6. Når farven er hærdet under lampen, skal der en topcoat på. Det er den flaske, hvor der står step 4 på. Den forsejler gellacken og giver sådan et shiny finish. Den kommes også på i et tyndt lag og under lampen i 30sek.

foto 3 (4)

7. Når de er færdige under lampen, skal det fedtede lag af gelen tørres af. Det gøres med rensen. Og voila, så har du finefine negle – som er tørre med det samme.

foto 4 (5)

TIP: Start med at tage de 4 fingre på hver hånd først og så begge tommeltotter til sidst. Det er det nemmeste. Og så gør neglene færdige efterhånden istedet for at starte på dem alle.

Jeg håber denne lille diy kunne bruges. Har du spørgsmål om noget, så spørg endelig!

Farven: G333 – Deep Purple

0 tanker om "Depend Gellack Kittet"

  1. Pingback: April blev måneden.. | frk stubba

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *