Hækling; at ville hækle rundt (diy)

IMG_9496

Der er faktisk to måder at hækle rundt på og jeg vil (selvfølgelig) vise jer begge. Man kan hækle det der hedder en magisk ring eller også kan man lave kædemasker og koble sammen.

MAGISK RING
Dette giver den flotteste resultat, men er samtidig også det som – for mig i hvert fald – tog lidt tid at lære. Når man hækler sådan, får man lukket samlingen fuldstændig.

PicMonkey Collage1

1: Vikle garnet 3 gange rundt om 2 fingre – ligesom vist på billedet. Så snoren til garnnøglen er til venstre – og den løse ende er til højre (jeg er venstre håndet, så måske skal det være omvendt).
2: Garnsnoren fra garnnøglen er den vi skal bruge. Der skal nemlig laves en maske med den.
3: Tag garnet med under de 2 andre snore, ligesom når du normalt laver en maske.
4: sådan her skulle det gerne se ud, når du har lavet din ‘løse maske’.
PicMonkey Collage3

5: for at stramme den første maske, vikles garnet om nålen og igennem løkken.
6: Så skulle det gerne se sådan her ud. Så laves der en ekstra luftmaske, og så er man klar til at hækle. Jeg har hæklet med stangmasker. Der skal hækles 11 stangmasker. Det er bare vigtigt at man bruger ringes som en maske til alle 11 stangmasker.
7: Når man har lavet en række (med 11 stangmasker) rundt om den magiske ring, skal ringes samles. Der er 2 snore (i ringen) og den ene af dem strammer den anden løkke – det er den du skal hive i først, derefter hiver du i snoren..
8: .. og så har du lavet en magisk ring! Og er klar til at fortsætte med at lave rundter.

KOBLE LUFTMASKER SAMMEN
Dette er den nemmeste måde at starte en ring på. Man hækler ganske simpelt bare nogle luftmasker og så kobler man dem sammen med en kædemaske.

PicMonkey Collage

1: Start med at lave en række med 5-6 luftmasker.
2: Så skal de kobles sammen til en ring. Det gøres ved at lave en løkke igennem den første maske man lavede – og så lave en kædemaske, så det skaber en ring.
3: Når man har lavet sin ring, så skal man igang med at hækle. Man laver en luftmaske mere (ligesom når man vender), og så skal der laves 11 masker – fx. stangmasker, som jeg har lavet. Det er bare vigtigt at man hækler IND i ringen. Det gør man ved at man istedet for at finde den yderste maske, bruger ‘hullet’ i midten som maske.
4. Og så er ringen hæklet og klar til at man fortsætter med at lave hvad man nu har lyst til. Det er vigtigt når man laver ringen med luftmasker, at man ikke bruger for mange luftmasker i ringen – jo flere masker, jo større hul.

Når man hækler rundt er det vigtigt at man laver udtagninger i hver række, men det kommer der mere om i min næste diy – som handler lidt om hvordan man kommer videre fra nu. Det skal nemlig handle om hvordan hækler man rundt med udtagninger.

Jeg håber at forklaringen gav mening, ellers så kommenter endelig – så vil jeg selvfølgelig gerne forsøge at gøre det lettere forståeligt! 🙂

0 tanker om "Hækling; at ville hækle rundt (diy)"

  1. Pingback: Rasle-rangle – Sættekassen

  2. Pingback: Marts blev måneden.. | frk stubba

  3. Pingback: Hækling for begyndere (diy) | frk stubba

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *