Fredag aften

IMG_9271IMG_9274IMG_9283Så blev det endelig weekend; ikke at jeg ikke kan lide mit arbejde, men nogle uger er weekenden bare mere tiltrængt end andre – og dette er en af de uger. Så jeg har tænkt mig at nyde min weekend i fulde drag. Så her i aften skal der ikke ske det helt vilde og i morgen tager jeg ud og træner – så må vi se hvad der ellers skal ske.

Aftenen herhjemme har stået på lidt hurtigt mad (kylling og bønner) og så dessert – lige pt. har jeg de vildeste cravings, så jeg blev nødt til at finde noget. Derfor lavede vi en lille ‘dessert’ bestående af flødeskum, jordbær, chokolade og græsk yoghurt. Det er absolut ikke sidste gang vi laver den.

Efter desserten satte vi os op til spisebordet og fik lagt lidt mere af vores puslespil. Vi er snart færdige! Vi har ikke brugt så meget tid på det, men en halv time her og der er det da blevet til.

Så skulle Claus pludselig til fodbold, tsktsk – så jeg besluttede mig for at stoppe med puslespillet, lukke dyrene ud af buret og sætte The Vampire Diaries på. Jeg kan ikke få nok af den serie og tror at jeg allerede nu har set sæsonerne et par gange – men de er altså stadig gode!

Så nu vil jeg poste indlægget og se videre … Hvad laver I her til aften?

0 tanker om "Fredag aften"

  1. Pingback: Fløde/jordbær dessert | frk stubba

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *