Decemberleg 14: En film du lige har set

1476674_10152114086163899_1616413511_n

Uh, det blev til et sent indlæg idag. Men sådan er det jo indimellem. Idag skulle der skrives et indlæg om en film jeg lige har set. Jeg kan nævne et par stykker jeg lige har set, som fx Madagaskar som var i tvet igår. Men jeg vil meget hellere fortælle om den film jeg har været i biffen og se her til aften.

Jeg har været i biffen med Claus her til aften. Vi skulle selvfølgelig ind og se den nye Hobbit-film i triologien: Dragen Smaugs Ødemark. Og hold nu kæft, hvor er det en god film. Jeg tror faktisk at jeg synes den er bedre end den første, som vi så sidste år. Jeg må indrømme, at jeg blev så glad, da jeg så at elverne var med. Jaaa! Jeg synes de er helt fantastiske – og så elegante i deres bevægelser. I like!

Filmen varede knap 3 timer, men helt ærligt ikke? Så synes jeg ikke der var nogle tidspunkter i filmen hvor jeg følte de trak tiden ud. Der var en god handling igennem hele filmen. At der så var en underlig slutning er så en anden sag. Der var bare sort skærm .. Underligt! Nå men, selve filmen – den var virkelig spændende hele vejen igennem.

Dog synes jeg at underteksterne undervejs sejlede en smule. Vi så jo filmen som 3D, men jeg synes bare at der var mange steder hvor underteksterne var slørede. Det var lidt ærgerligt, for jeg blev lidt forvirret af det. Hehe. Men ellers så synes jeg altså at 3D-effekterne var fede!

Har du set den? 🙂 .. Hvad synes du om den?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *