Beyond Expectations

Var der nogle af jer der så dokumentaren ‘beyond expectations‘ igår? Oh my, det gjorde jeg. Hvis du ikke har set den, kan jeg lige i korte træk fortælle hvad det handler om. Det handler om Elle som bliver mor for anden gang. Lige efter hun har født beslutter hun sig for at hun 10 måneder senere vil kunne konkurrere i den internationale Sports Modeling Competition.

Jeg må indrømme at jeg synes det er vildt motiverende, at se hendes forvandling! Hun valgte at lave dokumentaren for at vise, at alt er muligt. Og selvom du måske ikke har de bedste odds med dig, så kan det altså stadig lade sig gøre. For hun har virkelig alt mod sig; hendes mand er syg, så der er ingen støtte som sådan der, hun er stort set alene med de to børn og derudover er der jo alt det praktiske (vasketøj, madlavning m.m.). Så i bund og grund er hun bare en ‘ganske almindelig’ kvinde – og det er lige præcis det det handler om! At alle kan gøre det.

Hun starter ud med at være overvægtig og så følger man ellers hendes ‘kamp’ i de 10 måneder. For det er en kamp – uden tvivl. Og hun har også flere gange, hvor hun føler det hele er uretfærdigt, svært og uden nogen grund – og hvor hun mest af alt bare har lyst til at give op. Men hun fortsætter og WOW! Hun kommer i mål – og vinder endda en 3. plads.

Jeg må indrømme at jeg føler mig vildt motiveret for at komme videre i mit forløb. Jeg har ikke planer om at skulle stille op i en eller anden konkurrence – men at kunne have bikini på til sommer, det er da ret tillokkende?

Så du programmet? Hvad synes du?
(og hvis du ikke har set den, så synes jeg virkelig du skal gøre det)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *