Min søndag – og et lille tak

Først vil jeg sige tak! Da jeg postede dette indlæg om mit før/efter billede, må jeg indrømme at jeg sad med en klump i halsen – for hvordan ville I tage imod det? Jeg havde rigtig mange tanker omkring det; Ville i synes godt om det, ville i tænke at det.. ja det ved jeg ikke, ville i kommentere, og ville kommentarene være positive eller negative? Eller ville bloggen slet ikke få nogen besøgende?

Men jeg har jo tydeligvis verdens dejligste læsere! Jeg elsker jeres kommentarer – TAK! Det giver i hvert fald en motivation og følelsen af at nogle hepper på en. Jeg elsker jeres skulderklap, så mange tak!

Og så videre til det jeg egentlig ville skrive om i det her indlæg. Jeg har haft en deejlig produktiv søndag. Kender I det, når man står op og har lyst til at lave det hele? Sådan havde jeg det – og istedet for bare at overveje det, gik jeg igang med det samme.
foto 1

Anna spurgte om jeg helt var stoppet med at sy på symaskinen, for hun synes det var længe siden hun havde hørt om det. Og ja, det er faktisk længe siden at jeg har syet.. Men det er altså ikke fordi jeg ikke vil! Så derfor tænkte jeg; dyrene trængte til nye køjer – jeg finder maskinen frem.
foto 2

Jeg fik også – for første gang nogensinde – lavet æbleskiver (lchf-style). Jeg må indrømme at jeg var lidt spændt på dem; for det første fordi jeg jo aldrig har brugt sådan en æbleskivepande før og for det andet er det altså svært at slå smagen af dem man køber. Men helt ærligt ikke? Så kunne jeg sagtens spise dem her istedet for dem man køber – jeg synes virkelig de smager godt! Sig til hvis i vil have en opskrift.foto 3

Ja, der er gået liidt jul i den herhjemme (bare rolig, det her er også det eneste). Jeg fik en idé om at jeg ville have en gren op at hænge i stuen. Så jeg gik ud i haven på jagt efter en gren og fandt så den der. Den måtte egentlig godt være større, så jagten er ikke forbi endnu. Planen er netop med grenen at jeg skal kunne pynte den med fx julekugler. foto 4Jeg fik også bagt noget nyt rugbrød; det er faktisk ved at være en vane at jeg bager en eller anden form for brød i weekenden – så er jeg klar til ugens madpakker. Denne gang jeg har forsøgt ikke at blende kernerne og frøene først og så har jeg tilføjet lidt reven gulerød. Mmh.

Udover de ovenstående ting nåede jeg altså også at…
Male lidt på et billede for en veninde. Jeg er sikker på at resultatet nok skal blive godt, men det er sådan et projekt som skal gøres over flere gange. Så et resultat må i se på et andet tidspunkt.
  Få set ‘Anders’ (Andens nye show) – som btw. er møg sjov! Hvis I ikke har set den endnu, så synes jeg altså i skal gøre det.
  Få hæklet lidt på evighedsprojektet. Jeg har da fået hæklet 8-9 felter nu – så jeg mangler jo kun 120… Hvis jeg fortsætter i denne fart, tror jeg sgu jeg er færdig i 2030. Haha. Men jeg kommer da lige så stille fremad.
  Lave næste uges madplan (som jeg viser jer i morgen).
  Drikke et utal kopper the. Seriøst, det er noget af det bedste (og hyggeligste) at drikke!
–   Gå en langlang og hyggelig tur med Claus.

Hvad har I brugt jeres weekend på?

0 tanker om "Min søndag – og et lille tak"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *