Blog Interview: De Der Wølch Feriksmose Folk

Søde Heidi fra bloggen elviraen.blogspot.com, har været så sød at svare på nogle spørgsmål.  Tak fordi du ville være med! Vil du være den næste, så skriv en mail til mig 🙂
heidiHvem er du? Giv en kort præsentation hvem du er. Heidi Wølch Frederiksmose, 25 år gammel og gift med Niels som er far til vores to pseudotvillinger, Elvira og Alberte. Jeg er en dagdrømmer der elsker hverdagen, jeg er romantiker, jeg er et familiemenneske og jeg elsker gode historier. Jeg er på barsel med Alberte, men er derudover studerende.

Beskriv dig selv med 3 ord – og hvorfor?

  • Uddannelsesforvirret: Som alle andre har jeg altid haft en drøm om at blive til noget stort, at gøre noget meningsfuldt. Jeg har bare alt mange ting jeg gerne vil, og jeg har derfor meget svært ved at begrænse mig, og dermed mine drømme. Og derudover er jeg i tvivl om, hvad det at blive til noget stort overhovedet betyder for mig. Jeg vil ikke gå på kompromis med mine drømme, men mine prioriteringer har ændret sig, og mine karrieredrømme skal derfor stemme overens med mine familiedrømme. Og det er ikke altid let!
  • Samvittighedsfuld: Min samvittighed er min største styrke og min største scaghed. Jeg har meget store forventninger til mig selv, og det sætter ofte min samvittighed på prøve.
  • Betænksom: Jeg overvejer alt mere end én gang, og alt skal ses fra alle vinkler. Det betyder også, at jeg ofte har svært ved at tage beslutninger, hvilket er en stor irritationsfaktor for min kære mand.

Hvad er det vigtigste for dig i dit liv? Min familie… og at leve mens jeg kan!

Nævn 3 ting om dig, som ikke ret mange ved.

  • Jeg er en dårlig afslutter
  • Jeg ser aldrig uhyggelige eller alt for sørgelige film
  • Jeg er ekstremt selvkritisk

Hvor ser du dig selv om 1 år – og om 5 år?  

  • Om et år er jeg netop begyndt på et nyt studie.
  • Om fem år er jeg på arbejdsmarkedet, måske som underviser. I hjemmet som overskudsmor og overskudskone. På landevejen med løbeskoene på fødderne. Foran læselampen i gang med at skrive.

Hvad er din største drøm? At være den bedste version af mig. At få realiseret nogle af mine drømme, deriblandt at få skrevet en bog. At se mine piger vokse op og vide, at jeg har været med til at skabe disse fantastiske væsner. At blive gammel sammen med min mand.

Nævn en ting (eller flere) du gerne vil opleve inden du dør. At blive gammel sammen med mine allernærmeste, herunder at få børnebørn

Hvad er det første du gør om morgenen og det sidste du gør inden du går i seng? Det første jeg gør er at ærge mig over, at natten allerede er ovre. Det sidste jeg gør er at kysse min kære mand godnat.

Har du en craving som du har svært ved at lægge på hylden? Is, is og atter is

Hvorfor begyndte du at blogge og hvad betyder blogging for dig? Dovenskab var grunden til at jeg begyndte at blogge. Jeg var gået i gang med en fin Scrapbook, men fandt det alt for krævende. Jeg oprettede derfor en blog med det formål, at bruge det som en slags dagbog, som mine børn i fremtiden vil få glæde af.Blogging betyder for mig, at man har et sted at ytre sine meninger og holdninger, og at man har et sted hvor man kan fortælle om sine følelser og oplevelser… og hvor man kan få respons på disse.

Hvad blogger du om? Jeg blogger mest om mine piger og vores hverdag. Vi elsker hverdagen.

Hvis du skal nævne et citat – hvilket skal det så være og hvorfor? Jeg tyvstjæler min mands: ”I have learned that to be with those I love is enough.” Fordi det er smukt og sandt, og siger meget om min måde at leve livet på.

Link til bloggen: elviraen.blogspot.dk

1369002_10202067247704464_1380911532_n

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *