Hov ..

UnavngivetJeg er syg i dag. Eller, I ved den der periode hvor man er ved at være rask. Man er ikke helt rask, men man er rastløs og har brug for at der snart sker et eller andet vildt! Jeg er ved at blive skør af at være herhjemme og bare være på sofaen. Jeg har ringet i børnehaven og sagt jeg kommer i morgen og så håber jeg virkelig at jeg kan klare mig igennem hele dagen! Det skal jeg. Basta.

Men! Nu har jeg jo fået set noget The Glee Project, imens jeg har ligget på sofaen og hadet mit hoved. Selvom det ikke er Glee (selvfølgelig er det ikke det), så er det nu meget underholdende og ikke så krævende at se. I den forbindelse ville jeg gerne i gang med at se Glee igen – og så slog det mig, at sidste gang jeg så det var på Netflix (og det har vi jo opsagt). Nu har jeg jo set TGP og 4. sæson af Glee på nettet, så tænkte at det kunne jeg sikkert også med de andre sæsoner. Men gosh, hvor det hakker!

Derfor kom jeg til – i et spontant øjeblik – at bestille Glee sæson 1, 2 og 3 hjem. Og hey – prøv lige at se! Jeg har fået første sæson til 1kr, det siger man da slet ikke nej til. Så selvom jeg jo allerede har set sæsonerne, så glæder jeg mig altså til at få dem med posten. Det bliver godt at gense dem alle igen. Måske jeg lige kan nå at se dem inden sæson5 starter?

Og så er jeg også klar til når Heidi og jeg skal have en Glee-date. Det bliver altså rigtig sjovt – og jeg glæder mig! Det er fedt når man møder nogle, som deler ens interesser. Så føler man sig ikke helt skør, haha.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *