Gode råd

5 - Kopi

Billedet er af mig selv. Det er virkelig en lækker følelse, når bukserne bliver så store at man ikke længere kan passe dem! Nå, men nok om det. Det dette indlæg skulle handle om, var lidt gode råd. Jeg kan selv blive lidt irriteret, hvis nogle skal komme med gode råd til hvordan jeg skal tabe mig, men jeg vil rigtig gerne dele mine erfaringer med jer omkring det her vægttab – så det resulterer også i at jeg bliver nødt til at komme med nogle gode råd – eller i hvert fald små ting som jeg har gjort og som jeg følte virkede.
Mange af dem er selvfølgelig selvfølger – det er jeg ikke i tvivl om. Men nogen gange er det godt nok at få det sort på hvidt og nogen gange er det rart nok lige at blive mindet om det. Her er i hvert fald 5 råd, som jeg har taget til mig.
  • Spis ikke efter kl. 19.00
    Jeg ville ønske jeg kunne fortælle jer hvorfor, men jeg kan virkelig ikke huske hvorfor. Egentlig fik jeg af vide, at det hed inden kl. 18.00, men det fungerer ikke herhjemme – der er klokken syv meget bedre. Og når man har gjort det nogle gange, så er man faktisk ikke sulten i løbet af aftenen.
  • Spis til du er mæt – og ikke til tallerkenen er tom
    Det her er noget jeg har været nødt til at lære. Jeg kunne sagtens fortsætte med at tømme min tallerken, selvom jeg egentlig var mæt. Det dur bare ikke – om der så kun er 2 gulerødder tilbage på tallerkenen; så lad dem ligge, hvis du ikke kan spise mere!
  • It’s your party!
    Da jeg startede med det her vægttab, gik jeg altid lidt i panik når vi fik gæster. Ville folk mon kunne spise som mig eller ville de mangle kartoflerne? Og så ville jeg ende med at falde i og lave fx kartofler og sauce (og alt det der) for det kan alle jo lide – og så ville jeg spise det samme som de andre – for det ville virke skørt at lave noget mad, som jeg ikke selv spiste. Det er din fest, lav hvad du har lyst til – dine gæster skal nok spise hvad der er! Faktisk er der rigtig mange, der synes det er spændende og inspirerende.
  • Motion, motion, motion.
    Hvis du ligesom mig er god til at komme med forskellige undskylder for hvorfor du ikke liige skal ud og løbe en aften, så prøv at få motionen til at blive en del af hverdagen. Og find en motionsform, som du synes er sjov. Hvis du laver noget du ikke har lyst til, så bliver det sværere at motivere sig selv til at komme afsted.
  • Nye vaner!
    Husk det er en vane der skal tillægges – og det tager cirka 28 dage at tillægge sig en ny vane! Så hvis du bare hænger i den første måned, så bliver den næste måned meget nemmere. Og nye vaner er bare svære at tilægge sig.
Nu vi er igang med at snakke om gode råd. Så kom endelig med dine, hvis du har nogen?
Måske laver jeg et indlæg om dem på et senere tidspunkt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *