Vægtstatus (september)

272256739943758280_293Tx20T_c

Så blev det tid til en vægt opdatering! Forhåbentlig kan i få lidt inspiration af disse indlæg; men primært er de for at jeg kan holde mig selv lidt oppe. Det er lidt nemmere at være fastholden, hvis jeg ved at der er nogle der ‘kigger med’. Giver det mening? Anyways, så ved jeg ikke om det bliver en månedlig opdatering eller hvordan – det tager jeg lidt som det kommer.
For det første, kan jeg sige at jeg siden sidste opdatering (1. august) har tabt mig 2,7kg. Det er ikke meget, men det går den rigtige vej!
Vægt tabt i alt: 12,7
Som jeg har skrevet om før, så er jeg begyndt at gå lidt mere efter LCHFs principper og jeg kan godt lide det. Der er selvfølgelig ikke den helt store forskel fra hvad jeg gjorde før, men Jane Faerbers bog er virkelig motiverende, inspirerende og får det til at virke så simpelt og nemt. Hvis i vil tabe jer og ikke har købt bogen endnu – så afsted med jer!
Som i nok kan læse ud fra denne opdatering, så er jeg ved okay mod. Jeg synes faktisk at det går fintt indtil nu (ja, jeg ved godt der kun er gået en måned). Selvom jeg nok godt kunne have tabt mig mere, så er jeg altså ikke slået helt ud. Jeg har tabt mig de kilo ved kun at ændre kosten, da jeg har haft lidt problemer med min krop, der har resulteret i at jeg ikke har kunne løbe. Så er 2,7kg da okay – er det ikke? Men! Forhåbentlig kan jeg snart løbe igen, og så går det hele lidt hurtigere, samt at jeg også meldte mig ind i et fitness center igår – og jeg glæder mig helt vildt til at få det brugt!
Et lille delmål:
Jeg har derudover sat mig et lille mål. Det er ikke så voldsomt, men jeg satser stærkt på at jeg nok skal nå det. Jeg har det med at sætte lidt for urealistiske mål og så er det mit eget selvværd det går ud over i sidste ende – så denne gang er jeg måske gået lidt mere i den anden grøft. Jeg vil inden 1. november nemlig have tabt mig mindst 5kg. Det skal og bør jeg altså kunne klare på 2 måneder!

Jeg ved ikke om i kunne bruge indlægget til noget?
Men stay tuned, jeg arbejder på at lave et indlæg med hvilke metoder der har virket for mig.

0 tanker om "Vægtstatus (september)"

  1. Pingback: Vægtstatus (oktober) | frk stubba

  2. Mia

    Hvor er det dejligt for dig.
    Jeg glæder mig til at læse mere og er spændt på at høre hvad for nogle metoder du har brugt.
    Jeg er, desværre, stadig i den fase, at jeg skal til at tage mig sammen til at motionere og bare spise nogenlunde..
    Så det er altid rart med et inspirerende indlæg, der giver en blod på tanden!

    eslublog.blogspot.com

    Svar
    1. frkstubba Forfatter

      Hejsa! 🙂
      Jeg regner med at det kommer til at fylde en del på bloggen – ligesom det fylder ret meget for mig ‘i den virkelig verden’ 🙂 hehe. Jeg vil gerne inspirere så meget jeg kan, også selvom jeg ikke er ekspert på området.
      Jeg har selv været der og det er virkelig ikke løgn, når de siger at hvis man er motiveret til at komme igang – ja så er man faktisk halvvejs i mål.

      Jeg vil gøre hvad jeg kan, for at komme med nogle indlæg omkring det.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *