Tid til at lære mig lidt bedre at kende

Hvad med lidt ubrugeligt viden om mig? Det bliver brugt meget i blogverden; det at lave et indlæg med ting omkring en selv – især omkring ting som ikke ret mange ved. Jeg er hoppet med på bølgen og har fundet 12 ting som jeg ikke tror i alle ved.

  • Jeg kan ikke tåle kakao og slik; men alligevel indtager jeg det alligevel. Og så lider jeg under det bagefter med mavekramper, hjertebanken og svedture.
  • Noget alkohol kan jeg heller ikke tåle, men det er som om jeg glemmer det når jeg er i byen og så må jeg lide under det natten/dagen efter (og nej, det er ikke tømmermænd).
  • Jeg tror på der er noget mellem himmel og jord. Jeg er utrolig overtroisk, så ånder og den slags er jeg overbevist om eksisterer. 
  • Jeg har været med i et pilotafsnit som hedder ‘Mortens Hverdag’ sammen med bl.a Thomas Warberg. Den blev sendt til Zentropa og så ved jeg faktisk ikke helt hvad der skete. Men det gjorde det i hvert  fald klart, at jeg ikke skal være skuespiller.
  • Jeg bander dagligt over mit hår; det vil aldrig som jeg vil. Jeg elsker mine krøller, men jeg hader samtidig når det krøller ustyrligt meget. Når jeg så har en dag hvor jeg ikke skal noget, ja så sidder det helt perfekt?! 
  • Når jeg får en idé, skal det helst laves for 5min. siden. Kender i det? Jeg er så ivrig efter at se resultatet, at jeg ikke kan vente med at komme igang, når jeg først får idéen. Så det ender ofte i spontane indkøb m.m.
  • Jeg har læst twilight-bøgerne til hudløshed. Jeg må altså indrømme, at jeg synes de er gode! 
  • Det minder mig om, at jeg også har læste Fifty Shades-bøgerne mindst 5-6 gange nu og at jeg sagtens kunne læse dem igen.
  • Jeg har altid haft æblekinder – så dem kommer jeg sgu nok aldrig af med. 
  • Jeg har 3 tatoveringer (link) og har allerede planer om 2-3 mere. Jeg skal bare lige være helt sikker – og så skal der også lige være penge til dem.
  • Jeg kan ikke gå i høje sko uden af få ondt i ankler, knæer og hofte; så derfor går jeg ikke i høje sko.
  • Jeg er måske lidt for god til at overanalysere alt. Jeg gør det helt ubevidst. Det kan til tider forberede mig forskellige situationer, men ofte er det faktisk bare med til at spænde ben for mig selv.

Er der nogle af tingene som i ikke vidste om mig?

    En tanke om "Tid til at lære mig lidt bedre at kende"

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *