After Earth

Igår var kærestemanden og jeg i biografen. Da jeg så traileren på ‘after earth’, synes jeg den så spændende ud! Jeg blev jo derfor nødt til at komme i biografen og se den – heldigvis for mig, ville Claus gerne med.
Jeg må dog indrømme, at jeg ikke rigtig havde læst om den inden vi tog i biffen, så det eneste jeg vidste var at både Will Smith og hans søn Jaden Smith var med i den. Og jeg synes simpelthen at Will Smith er en genial skuespiller og at stort set alt han er med i er en succes (i mine øjne) – og dette var bestemt ikke en undtagelse. Jeg fandt jo så efterfølgende ud af, at det faktisk er Will Smith der selv har skrevet historien til filmen – og det gør det da bare endnu mere fedt! Jaden er også en okay skuespiller, der på mange måder ligner sin far.
Kort fortalt handler filmen om at mennesket har været nødt til at evakuere til rummet, men for at kunne overleve derude skal nogle særlig trænes til at blive rangers. Under transporten til en af træningslejrene, bliver skibet ramt af en asteroidestorm, som får den til at blive nødt til at nødlande. Det der er tættest på deres placering er Jorden, som på det tidspunkt er af karantæne 1 (ubeboelig for mennesker). Rumskibet styrter og det er kun Cypher Raige (Will Smith) og sønnen Kitai der overlever styrtet. Cypher er hårdt såret og så må Kitai selv rejse ud for at signalere efter hjælp.
Jeg ved godt at filmen egentlig ikke har fået vildt gode anmeldelser (hvilket jeg ikke forstår), men jeg synes altså den er vildt god! Og jeg kunne sagtens se den igen og igen! Jeg synes filmen er godt lavet og historien er god! Jeg kan ikke fortælle hvad jeg synes var det bedste i filmen, men jeg synes virkelig det var fedt med det bånd der blev skabt mellem far/søn og den udvikling som Kitai oplever; fra at være usikker på sig selv til at finde sig selv i nuet og blive ‘voksen’.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *