Here one day – gone one night

Jeg opdagede lige hvilken dag det er idag. Jeg synes faktisk (stadig) det er lidt svært at forstå, at Michael Jackson rent faktisk døde for 4 år siden. Det er 4 år siden. Ej det kan da ikke passe, at det er SÅ længe siden allerede?

Jeg husker dagen som var det igår; Claus kom ind i sengen til mig (han døde jo om natten) og sagde ‘ehm, jeg ved ikke om jeg skal fortælle dig det her.. Men Michael Jackson er død’. Det lyder lidt overdrevet, men jeg blev så ked af det at jeg stortudede og kunne slet ikke holde ud at blive i sengen. Jeg var nødt til at sætte mig ind i stuen, slå om på news og følge med i det. Jeg skulle ligesom overbevises om at det faktisk var rigtig nok, hvis det giver mening?
Men selvom jeg efterfølgende har været i tvivl om han rent faktisk er død, må jeg jo nok erkende at vi nok har set det sidste til ham. Også selvom det skær mig i hjertet at sige. Jeg gik faktisk i rigtig lang tid og var overbevist om at han ikke var død.. Åbenbart som den eneste af alle dem jeg kender. Men jeg synes virkelig bare at mange ting i forhold til hans død som bare slet ikke giver mening – og den følelse har jeg stadig.
“Sometimes the heart is so heavy that we turn away from it and forget that its 
throbbing is the wisest message of life, a wordless message that says, 
“Live, be, move, rejoice – you are alive!” 
Without the heart’s wise rhythm, we could not exist.” 
― Michael Jackson, Dancing the Dream

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *