Blomster af køkkenruller (diy)

Ligesom jeg jo viste at man kan lave dyr af køkkenruller, så kan man også lave blomster. Det er en nem og sød ting, som stort set alle kan være med til – det har i hvert fald været et hit i børnehaven (blomsterne på billeder er nogle af børnenes kreationer i børnehaven).
I får lige en hurtig DIY på hvordan man laver dem. Hvis i gerne vil have forklaringen med billeder, så sig endelig til.
  1. Tag 2 køkkenruller og klip dem midt over, så du har 4 lige store stykker (man kan også bruge 4 toiletruller).
  2. Bøj hver rulle på midten, så det ligesom danner et V. Det er bladene på blomsten.
  3. Når de alle er bøjet, skal de klipses sammen. De skal klipses så det får formen som en blomst.
  4. Tilføj en pind som kan fungere som stilk på blomsten – bare husk at finde en pind der er stærk nok, for blomsten er ret tung!
  5. Mal blomsten i de farver du har lyst til. Man kan bruge den type maling (eller farveblyanter?) man har lyst til.
  6. Når blomsten er tør, kan man tilføje en midte på blomsten. Midten laves ved at klippe en 2 cirkler (en til hver side af blomsten) ud af et stykke karton. Derefter kan man male den eller drysset glimmer på. Når de er tørre, limes de på med en limpistol.
  7. Så skal den bare tørre – og voila!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *