Lidt nyt tilskud

Sikke da et fantastisk vejr der er idag! I den anledning lokkede jeg kæresten med ud på en lille gåtur – og nu vi alligevel var ude at gå, så gik vi også lige ned igennem gågaden. Jeg skulle lige have ordnet lidt forskelligt dernede. Jeg havde bl.a. ringen jeg fik af kæresten i julegave som jeg skulle ned med (den var begyndt at få sådan en underlig farve); heldigvis kunne ekspedienten gøre noget ved det. Derudover skulle jeg lige i matas og købe lidt.
I matas skulle jeg egentlig bare have noget vitamun, men da jeg alligevel var derinde kunne jeg lige så godt lige købe zink og noget helseklibrød også. Jeg tænkte at jeg lige ville lave en lille forklaring af de to tilskud jeg har købt, til jer der ikke kender det.
Vitamun: Disse tabletter er med til at give kroppen de ekstra vitaminer m.m. som man har brug for og det er derfor et rigtig godt tilskud til at styrke ens immunforsvar. Jeg tager dem for at styrke mit immunforsvar, samt for at give min krop de ekstra vitaminer mineraler den har brug for.
Zink: Jeg spurgte ekspedienten efter et tilskud som kunne hjælpe mig lidt mod uren hud. Hun anbefalede zink; da det ofte er mangel på a-vitaminer og zink der gør at man får uren hud. Jeg har købt en pakke, hvor der er til 3 måneder. Når jeg har spist alle dem, regner jeg med at lave en lille anmeldelse af produktet – forhåbentlig virker det jo efter hensigten.
Helseklibrød: Ildeholder mange kostfibre (44,7g pr. 100g) og kun få kulhydrater, derudover er det kaloriefattigt med kun 912 kJ pr. 100g. Jeg har før haft det, og jeg lyver ikke hvis jeg siger at det er noget af det tørreste jeg nogensinde har smagt! Men(!) hvis man tilføjer noget vådt (altså smørost, leverpostej eller sådan noget) så er det faktisk rigtig lækkert! Og så indeholder det næsten ingen kulhydrater – og det kan vi godt lide!
Kender du til nogle af disse produkter? Bruger du dem selv?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *