Outlet Messe 2013

Jeg har idag været afsted til Outlet Messe i Herning med mine forældre. Jeg var også afsted sidste år (link), hvor jeg synes det var super hyggeligt – så selvfølgelig skulle jeg med igen. Sidste år havde jeg dog kæresten med, men han ville hellere spille fodboldkamp end tage med op og kigge.

Faktisk var planen at jeg intet skulle købe og at jeg ikke skulle bruge nogle penge, men ja.. Sådan gik det selvfølgelig ikke. Jeg fik en masse ting med mig hjem denne gang; 4 toppe, 2 par sko og en lille gave til min kæreste. Alle disse ting for kun 550kr – så er det okay, er det ikke?
Jeg købte blandt andet disse to toppe – og ja, jeg ved godt de er ens. Jeg stod længe og kiggede på dem og jeg var forelsket i dem begge. Jeg tænker at de kunne være super lækre til et par leggings eller sådan noget. Da jeg havde stået og kigget på dem, blev jeg enig med mig selv om at jeg købte dem begge. Man kan vel aldrig få for mange t-shirts, kan man?
Jeg købte også en lyseblå t-shirt, som er sådan en løs en (det er faktisk de eneste jeg går i – de skjuler så godt min mave, som jeg ikke er tilfreds med). Jeg tænkte, at den ville være fin til hverdagsbrug. Derudover fandt jeg denne hvide skjorte. Jeg var slet ikke i tvivl om at jeg skulle have den. Jeg synes den er så fed! Og jeg glæder mig til jeg skal have den på. Jeg har allerede besluttet mig for, at jeg skal have den på til madklub hos Tanni på lørdag.
Jeg har jo en kærlighed for sko – så selvfølgelig kom der sådan nogle med hjem. Jeg er helt vildt med dem begge. Jeg har før haft nogle som de grå og sådan nogle kan man bare altid bruge og de er super lækre at have på. De brune ballerinaer er jeg virkelig forelsket i. Jeg er helt vild med detaljerne på dem! Nu skal vejret bare blive godt, så jeg kan komme til at gå i dem.

2 tanker om "Outlet Messe 2013"

  1. Christina

    Ja, jeg er faktisk også rigtig godt tilfreds med mine køb 😀 .. Ihj, det er så træls. Jeg glæder mig til at jeg (engang) bliver tilfreds med min mave.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *