Behind The Blog: Lille Lisas Univers

Fortæl om dig selv; hvem er du hvor gammel er du og hvad laver du?

Navnet er Lisa, alderen er 25 og jeg er helt min egen. Jeg bor i Odense med min kæreste gennem 10 år, vores 2 ilder-drenge og alle nullermændene. Jeg er uddannet social- og sundhedshjælper tilbage i 2006 og har primært arbejdet som afløser på forskellige plejehjem siden da. Lige for tiden er jeg dog uden job, og sygemeldt ifm. min graviditet. Det at være afløser altid, har været selvvalgt. Jeg elsker at arbejde med mennesker, dog kan jeg godt køre træt i, hvis det over længere tid er i samme tidsrum, samme mennesker og samme ting dag ud og dag ind. Så det at være afløser og arbejde i forskellige vagtlag, på forskellige afd. med forskellige mennesker – det har været lige mig.
For tiden går dagene herhjemme med at lave mindst muligt pga sygemeldingen. Gøre klar til ankomsten af vores barn i juli, både alt det praktiske men også det mentale. Det bliver en omvæltning, men en spændende og glædelig en af slagsen. Når jeg ikke sidder og sumper hen herhjemme, nyder jeg at være sammen med familie og gode venner.
Hvis du skulle beskrive dig selv med 3 ord, hvilke tre skulle det så være? Og hvorfor? 

 

Omsorgsfuld – det er nu mere andre, der har sagt det om mig, men jeg er så småt ved at indse at de nok ikke er helt forkert på den. Jeg er god til at tage mig af andre, især før mig selv. Jeg finder en glæde og varme ved, at folk føler at de kan bruge mig til at tale med, til at være der for dem.
Ærlig – jeg er et ærligt menneske, jeg hader løgne og bare det at skulle fortælle en hvid løgn, kan få mig til at tænke over det i flere dage. Hvis folk tæt på mig kommer og spørger om min ærlige mening, så får de den også. Ingen indpakning eller serveret med sukker. Hvis man ikke kender mig så godt, så kan det godt virke som et angreb, men jeg er heldigvis ved at lære at fortælle dem der er knap så tæt på mig, tingene på en lidt pænere måde.
Skrupskør – det er vel egentligt bare et ord der omslutter mange af de andre ting jeg er. Skør, ja, kan få de mærkeligste ideer og gerne midt om natten. Jeg elsker at grine og hvis der skal grimasser eller mærkelige bemærkninger til, så gør jeg det. Jeg er oftest ’glad i låget’ – og det er nu sjovest at være glad og positiv, frem for muggen og negativ – selvom jeg sagtens kan finde ud af at være det sidstnævnte også.
Hvor ser du dig selv om 5 år?

 

Om 5 år har jeg forhåbentligt lært lidt om hvordan det er at være mor. Jeg bor i et dejligt hjem med min lille familie et sted i DK, et sted med en lille have, hvor vides ikke – men jeg har lovet min kæreste at følge ham, når han er færdig med sin uddannelse, for både han og jeg vil, at han får mest ud af sin uddannelse også efterfølgende. Noget som vi ikke er sikre på at Odense kan byde. Vi har en hund. Og så er jeg i gang med noget helt andet end i dag. Jeg drømmer om at finde en anden hylde til mig selv, og om 5 år er det forhåbentligt sket. Enten i form af nyt arbejde, eller i gang med noget uddannelse.
Den mere naive del af mig, håber at jeg stadig har min ’baby’ – vores ilderdreng Aslan, som vi har haft næsten fra han kom til verden. Han fylder dog 5 år lige om lidt, så chancerne er ikke så store – men man har da lov at håbe. Chancerne er nok større for at vi stadig har vores anden dreng, som snart bliver 2.
Hvad er din største drøm? 

 

Det er svært at sige hvilken en af mine mange drømme, der er den største.
Forholdsmæssigt er det at leve resten af mit liv med min kæreste. I en verden hvor det efterhånden vender flere hoveder og giver folk et større chok, at sige at man har været sammen med den samme i 10 år, end det gør hvis nogle taler om utroskab, der kunne det være fedt at vise at man altså GODT kan holde sammen i en evighed. Ligesom de ældre generationer og de helt gamle dage.
Skulle det kun omhandle mig, så er min største drøm at uddanne mig som veterinærsygeplejerske. Jeg har været i praktik på forskellige dyreklinikker. Allerede fra første dag vidste jeg at det er det jeg skal. Så det er bestemt også en stor drøm. Nu hvor jeg venter mig, er drømmen om at blive den bedst mulige mor, også sneget sig ind. Ikke i forhold til hvad andre synes, men i forhold til mig selv. En drøm om at jeg kan leve op til mine egne forventninger og en drøm om at give mit barn det bedst tænkelige liv.
Hvad er dit bedste minde? 
Jeg har mange gode minder. Det bedste må dog være den dag min kæreste og jeg kyssede for første gang. Egentligt nok nærmere søndagen efter. Min kæreste og jeg kyssede for første gang, da vi en fredag stod i Svendborg og skulle sige farvel til hinanden – vi gik på efterskole og skulle hver især hjem på weekend. Jeg boede i Svendborg, så jeg var tæt på hjemme, min kæreste skulle dog videre med toget mod Odense. Vi talte sammen for første gang om mandagen inden, og havde brugt ugen på at være sammen og lære hinanden at kende. Fredag skulle der så siges farvel – og det blev til et kys!
Mit bedste minde er dog fra om søndagen, da vi kom tilbage på skolen. For alle kan da kysse, så jeg brugte en masse kræfter i den weekend, på at være ved at gå amok indvendigt. Hvad betød kysset, var vi nu kærester, havde jo aldrig rigtig haft kærester som sådan. Samtidig var jeg fyldt med glæde og spænding, og det kunne ikke blive søndag hurtigt nok. Det blev søndag, jeg tog ned på skolen og var nervøs som bare fanden, for hvad ville der videre ske? Jeg stod af bussen, og der stod han. Han stod der rent faktisk! Han ventede på mig, med kram og kys – der var ingen tvivl om, at vi nu var kærester. Og har været det lige siden. Det er et fantastisk minde i min bog.
Fortæl noget om dig selv, ikke ret mange ved? 

 

Jeg kan ikke sove, hvis der er rod omkring mig. Det er lige før at det er fysisk umuligt for mig. Jeg føler en form for ubehag og kan ligge og rode rundt længe, hvis det ikke er som jeg vil have det. Den senere tid har jeg dog fået det begrænset til, at det kun er i soveværelset der ’behøver’ være orden, rart og roligt inden jeg lægger mig. Tøj skal være væk fra gulvet og de store gardiner vi har foran vores tøjhylder SKAL være trukket for, så man ikke kan se rodet og alt det andet der er på hylderne. Det ender dog oftest med, at hvis jeg går i gang med at rydde op i soveværelset inden sengetid, så er vores lejlighed heldigvis ikke så stor at jeg ikke også lige runder resten af lejligheden.
Hvad fik dig til at begynde at blogge? 

 

Nok nærmere ’hvem’ – min gode veninde var begyndt at blogge om sit hverdagsliv som nybagt mor. Både for at afprøve hvad det der blog var for noget, men også for at hendes familie rundt om i landet og udlandet, kunne følge hende og hendes lille familie. Hun synes jeg skulle prøve, men jeg var nu ikke helt enig, for hvad skulle jeg lige skrive om? Der gik dog ikke længe før hendes forsøg på overtalelse og min nysgerrighed for hvad sådan noget blog-noget egentligt var, fik mig til at springe ud i det. Så i december 2009 oprettede jeg Lille Lisas Univers og blev hurtigt hooked!
Hvorfor blogger du? Har du en drøm eller et mål med din blog?
Hmm… ja, hvorfor blogger jeg egentligt. Jeg tror det primært er for hyggens skyld og min egen skyld, selvfølgelig. Det der med at fortælle om sin hverdag og oplevelser, som en form for dagbog, men hvor der er mulighed for at få respons i form af sine læsere. Især sidstnævnte gør at jeg ikke kan lade være – for det er jo fedt, når man får kommentarer og andet respons på sine indlæg. Om de så handler om det ene eller det andet. Jeg har ingen drøm omkring eller et decideret mål med min blog – jeg kunne dog godt tænke mig med tiden at nå ud til lidt flere læsere.
Hvad er det bedste ved at blogge? Og det værste?
Det bedste ved at blogge er af få respons og kommentarer fra læserne. At vide at der er nogen der følger med og læser det man skriver – om det så kun er en enkelt person eller det er flere. Og ikke mindst det at lære andre bloggere at kende på kryds og tværs i hele landet.
Det værste må være, når følelsen af forpligtelse ulmer i underbevidstheden. Hvis man i en periode ikke føler for at blogge, fordi man ikke ved hvad man skal skrive om eller af anden grund ikke for skrevet noget. Så kan følelsen af forsømmelse godt dukke op hos mig – noget der er komplet åndssvagt egentligt, især når man gerne vil have at folk skal tro på at man jo altså kun blogger for sin egen skyld. I starten af min blog-karriere fik jeg ofte dårlig samvittighed over ikke at blogge indimellem – nu har jeg dog lært mig selv, at sådan er det. Hellere skrive noget relevant og noget som man selv kan stå inde for, i stedet for bare at skrive noget for at skrive.
Hvad blogger du mest om? 

 

Min blog er personlig, og afspejler mig og mit liv. Jeg skriver om min hverdag, oplevelser, holdninger og meninger til forskellige ting. Det er en god blanding af MIG, der er at finde på bloggen. I sjældne tilfælde kommer der en opskrift ind. På det seneste har det dog, og kommer nok også til i fremtiden, at handle meget om graviditet og baby. Det er en stor del af mit liv lige nu, det fylder helt vildt og så er det selvfølgelig det jeg blogger om. Dog er jeg obs på ikke kun at blogge om baby osv. Men det er faktisk sværere end man umiddelbart lige tror – igen, det er jo den ting der fylder mest hos mig for tiden.
Hvorfor hedder din blog det den gør? 

 

Lille Lisas Univers har ikke nogen vild historie bag sig. Min veninde og jeg sad og talte om hvad den skulle hedde, vi kom hurtigt ud i noget ”Lille Lisa” da det var mit kælenavn på efterskolen. ”Univers” blev sat på, og det klingede egentligt meget godt. Så det blev sådan. Dog fik jeg for noget tid siden, i forbindelse med en blog-identitets-krise, en idé om at lave en blog der hed ”Sort på hvidt” – men det er navn der er brugt op til flere gange, så æv bæv. I stedet holdt jeg fast i Lille Lisas Univers – og det er nu nok også meget godt.
Hvordan er du kommet så langt med din blog?

 

Det har jeg faktisk ikke noget svar på, jeg aner det ikke. Jeg har ikke været typen der har høstet læsere på at afholde en masse give aways eller andet. Jo, jeg har da haft lidt give aways, men det er meget få, i forhold til at jeg har blogget i 3 år. Folk er kommet forbi, og er blevet hængende hvis de har syntes om min blog. Som noget helt spritnyt er jeg dog blevet en del af Blogmosphere, en ansøgning jeg skrev i håb om at jeg med tiden kunne få lidt flere læsere forbi – og måske nå ud til lidt flere.
Hvilke tanker har du gjort dig omkring designet på din blog?

 

Pyh, ikke rigtig nogle tror jeg – i hvert fald ikke store tanker. Her den senere tid er jeg mest til det simple og enkle. I starten var det sjovt med alle de forskellige baggrunde man kunne få, men i dag er det enkeltheden der tiltaler mig. Måske med enkelte farvesprøjt. Min egen er vidst så simpel som den kan være lige for tiden, men jeg elsker den og den passer til mig.
Tager du hensyn til noget eller nogen, når du blogger? Er der noget du aldrig kunne finde på at skrive på din blog?

 

Jeg tager hensyn på min blog, i form af at jeg ikke udleverer folk. Jeg skriver ikke ondt om folk – heller ikke selv om jeg ikke bryder mig om dem. Jeg skriver ikke om problemer og uenigheder i forholdet eller familien. Jeg har ofte skrevet indlæg som har været negativt ladet, men så har de omhandlet mig selv. En ting jeg heller ikke kunne finde på at skrive om, er politik – det siger mig ingenting, og så ville det være dumt at bruge tid på det.
Hvilken slags blog læser du selv? Hvorfor? 

 

Jeg er meget til de personlige blogs, hvor folk skriver om deres hverdag og hvad de oplever. Dog fylder både blogs om børn, kreativitet, mad og bolig også godt på min blogliste. De allerbedste er dem der har en god blanding af det hele.

Hvilken slags musik hører du? Og hvilken sang kan du høre igen og igen? 

 

Det er meget blandet hvad jeg hører. Ingen bestemt genre, som sådan. En sang jeg dog kan høre igen og igen og igen, og har gjort i mange år er ’Dreamer’ med Ozzy Osbourne.
Hvis du stod over for dit sidste måltid, hvad ville du så have at spise?

 

Helt klart et måltid som min kæreste står bag. Egentligt så tror jeg at det skulle være noget så simpelt som hans pålægsflütes. De er himmelske!
Hvad var dit sidste køb? Og hvad bliver dit næste? 

 

Ser vi bort fra dagligvarer, så var mit sidste store køb i IKEA – det var et puslebord. Nej, det passer ikke, har faktisk været i IKEA en gang efter, der blev det til småting som opvaskebørster, lys og en kæmpe ’pølse’bamse. Mit næste køb bliver tøj – i hvert fald en god stak graviditetsleggins – de er guld værd, når det ikke må stramme!
Hvad er det første du gør om morgenen? og det sidste du gør inden du går i seng?
Morgen: Tjekker klokken, tjekker mail/instagram/nyhederne på mobilen – og så står jeg op.
Aften: Lægger mig godt under dynen, tjekker mail/instagram/nyhederne. Tjekker klokken. Kysser kæresten godnat. (Ja, det er ganske forfærdeligt så afhængig jeg egentligt er af mobilen.)
Hvis du skal nævne et citat/motto, hvilket skal det så være og hvorfor? 
“Everything will be okay in the end, if it’s not okay, it’s not the end.” 
Et citat jeg fandt for et par år siden – og et citat som jeg virkelig skal lære at bruge på mig selv. Det er noget jeg arbejder meget med, det med lige at hanke op i mig selv og sige at det nok skal gå alt sammen. Før eller siden – også uden at få et flip.

2 tanker om "Behind The Blog: Lille Lisas Univers"

  1. Christina

    Hehe, ja jeg synes også selv at ideen er god – så komme man lidt ind under huden på folk. Du må sige til, hvis du selv er interesseret i at deltage 🙂

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *