Madklub #2

Så blev det tid til endnu engang madklub. Denne gang var det P. der skulle stå for aftenen. Jeg fulgtes med Tanni derud, da hun aldrig havde besøgt hende før. Og lad mig bare sige at jeg synes at menuen P. havde sat sammen var helt fantastisk!

Til forret havde P. lavet et fad med disse små lakse’bidder’. Jeg har aldrig set det før, men jeg var virkelig vild med idéen. De består af de der små toastbrød man kan få (jeg ved ikke hvad de hedder, men det er de der lidt knasende nogle), derefter er der pikant smørost på, lidt salat og så laks på toppen. Og lad mig bare sige, at det smagte lækkert! Det er helt sikkert en idé jeg vil bruge engang.
Til hovedret fik vi kylling svøbt i kalkunbacon og med pikantost indeni, som tilbehør havde hun lavet rodfrugter og en hjemmelavet dressing. What’s not to like? Det smagte rigtig godt. Kylling med fyld er altid en succes (synes jeg), og så er det let og lækkert med rodfrugter.

Til dessert havde P. valgt at eksperimentere. Hun havde set desserten et sted og tænkte at den ville hun prøve at lave. Det smagte helt fantastisk! Jeg bliver simpelthen nødt til selv at prøve at lave det en dag. Desserten består af flødeskum, jordbær-yoghurt, makroner og friske jordbær – og hold nu op, hvor var det lækkert! Det kan jo laves med alle former for frugt (og yoghurt).

Næste gang skal vi hjem til Tanni og jeg glæder mig til at se hvad hun finder på.

En tanke om "Madklub #2"

  1. Pingback: Tilbageblik på 2013 (jan-juni) | frk stubba

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *