Hjemmelavet müsli

Ja, jeg spiser jo hver morgen enten yoghurt eller æg; når jeg arbejder og møder tidligt plejer jeg dog kun at få yoghurt (da jeg synes at æg er mere tidskrævende). Men jeg elsker yoghurt, så det gør mig slet ingenting.Jeg synes nemlig ikke at yoghurt som sådan mætter, derfor bliver jeg nødt til at komme noget ovenpå. Jeg vil rigtig gerne have frugt på min yoghurt, men det kan bare ikke lade sig gøre hver gang. Derfor begyndte jeg at komme rosiner i, og det fungerer egentlig også rigtig fint. Men for at prøve noget andet, har jeg lavet min egen müsli-blanding. I får da lige opskriften, for det er virkelig nemt – og så synes jeg det smager super lækkert på yoghurt.Müslien indeholder: Rosiner, hakkede mandler og havregryn, kokosmel, honning og lidt mørkt chokolade (86%). Jeg hakker 3 håndfulde mandlerne groft og kommer det på en pande med 2-3 spiseskefulde honning. Når det er smeltet godt sammen, tilføjer jeg 2-3 håndfulde havregryn. Når det er varmet op sammen tilføjer jeg en lille håndfuld kokosmel. Derefter tager jeg blandingen af panden og ligger det på et stykke bagepapir; det er nemlig klistret og samler sig i en klump. Når det er kølet af skiller jeg det ad (med fingrene) og tilføjer lidt hakket chokolade og rosinerne. Når det er færdigt kommer jeg det i køleskabet; og så er det faktisk klar til brug. Det skal i køleskabet fordi det er ret klistret pga. honningen – men det smager godt!

8 tanker om "Hjemmelavet müsli"

  1. Camomilla

    Uhmm, det ser lækkert ud! Jeg har faktisk købt ind til at lave müsli, men har ikke lavet det endnu og sikke et held, for jeg vil også have kokos og måske også chokolade i min nu 🙂

    Svar
  2. Christina

    Hehe. Ja, vi har også købt müsli (og vi gør det da også indimellem). Men jeg føler bare ikke jeg ved hvad der er i det – her ved jeg 100% at jeg gerne må få det 🙂

    Svar
  3. Mønneberg

    Lyder som en lækker müsli blanding :)! Jeg har 'bare' købt noget økologisk müsli blaning, og så er jeg faldet for en ny yoghurt, som synes gør lidt ekstra :$..

    Men vil prøve din opskrift :)!

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *