Behind The Blog: Monster mor

Nu har den søde Julie fra bloggen monster-mor har været så sød at svare på mine spørgsmål til denne måneds ‘behind the blog’. I kan se hendes blog ved at trykke her.

Fortæl om dig selv; hvem er du, hvor gammel er du og hvad laver du? 
Jeg hedder Julie og er 24 år. Jeg bor sammen med min forlovede og vores datter på 16 mdr. Til daglig arbejder jeg i butik, men leder efter nye udfordringer.
Hvis du skulle beskrive dig selv med 3 ord, hvilke tre skulle det så være? Og hvorfor? 
Mor, kreativ og stofafhængig.
Det første siger sig selv; den lille fis betyder alt, hun gør mig lykkelig og vanvittig, og sådan skal det også være.
Det kreative fylder også meget, i hvert fald på spisebordet mener min kæreste. Jeg får hele tiden ideer; nogle bliver ført ud i livet, andre forbliver ved tanken.
Og så er jeg vist shopaholic, når det kommer til stof. Jeg forsøger kun at købe til de projekter jeg skal sy, men det er altså svært at begrænse sig!
Hvor ser du dig selv om 5 år? 
Lige her faktisk. Men gift, flere børn og et arbejde jeg faktisk brænder for. Og forhåbentlig er jeg blevet dygtigere foran symaskinen.
Hvad er din største drøm? 
Det er nok, at kunne leve af at være kreativ. Forhåbentlig kan jeg udleve det i en eller anden form en dag.

Hvad er dit bedste minde? 
Da min datter blev født. En meget klassisk mor-ting. 

Hvad fik dig til at begynde at blogge? 
Da jeg blev gravid med min datter, blev jeg sygemeldt pga. min ryg allerede i 14. uge, så jeg havde lige pludselig meget fritid. Jeg begyndte samtidig at sy,så for mig har det altid gået hånd i hånd.

Hvorfor blogger du? Har du en drøm eller et mål med din blog? 
Jeg blogger først og fremmest for min egen skyld, men det er altid rart med lidt respons. Bloggen er min “dagbog”, min tankeskraldespand, hvor jeg kan smide alt det der fylder mit hoved i. 

Jeg håber på at blive bedre til at tage ordentlige billeder til mine indlæg, men oftest er det min telefon der er tættest på. Det kan i hvert fald forbedres.
Hvad er det bedste ved at blogge? Og hvad er det værste? 
Noget af det bedste er søde kommentarer, det varmer i hvert fald, og en masse dejlig inspiration fra Blogland.
Det værste er spam; “Hi, lovely blog. Check out my blog/shop/something”. Ej, det er da bare lidt irriterende.
Hvad blogger du mest om? 
Min datter. Og lidt sysleri og bryllupsinspiration fylder også lidt.
Hvorfor hedder din blog det den gør? 
Vi kaldte vores datter Minimonstret da jeg ventede hende, så det måtte jo gøre mig til Monstermor?
Hvordan er du kommet så langt med din blog? 
Jeg blogger når jeg har noget at blogge om. Jeg har vist affundet mig med, at jeg kan ikke nå alt og det ikke nytter at have dårlig samvittighed over, at det ikke er blevet til et indlæg den sidste uges tid. Så jeg gør ikke så meget for at brede budskabet om min blog. Men en give away i ny og næ skader da ikke. Og det er da altid fedt at glæde andre.
Hvilke tanker har du gjort dig omkring designet på din blog? 
Ikke ret mange faktisk, det skal bare være enkelt. Jeg er ved at undersøge lidt om at lave en blogshop, men nu må vi se.
Tager du hensyn til noget eller nogen, når du blogger? Er der noget du aldrig kunne finde på at skrive på din blog? 
Nej, det er min blog og mine meninger. Det er så smart, at hvis man ikke bryder sig om indholdet på min eller andres blogs, så er der det her lille kryds i højre hjørne.
Hvilken slags blogs læser du selv? Hvorfor? 
Hverdagsblogs, kreablogs, bageblogs. Noget jeg selv kan relatere til.
Hvilken slags musik hører du? Og hvilken sang kan du høre igen og igen? 
Jeg hører mest radio i bilen, så jeg hører det meste. Men Lady Gaga er altid godt, og lidt dansk rap går man heller ikke galt med.
Hvis du stod overfor dit sidste måltid; hvad ville du så have at spise? 
Min fars millionbøf.
Hvad var dit sidste køb? Og hvad bliver det næste? 
Mit sidste køb var sorte, grå og leopard strømpebukser. Mit næste bliver nok noget stof, da jeg gerne vil sy en kjole til jeg skal til bryllup.
Hvis du skal nævne et citat/motto, hvilket skal det så være? Og hvorfor? 
På mit håndled har jeg fået tatoveret: Livet er hvad man gør det til. Og det er jo simpelt og sandt. Man kan vælge at have en positiv tilgang til tingene, få det bedste ud af den tid man har. Man kan også lade være.

Ordet er dit.
Jeg blogger for min egen skyld, men jeg bliver glad, hver gang der kommer en ny fast læser til, hver gang der er en, der efterlader en kommentar. Så bliv ved med det 🙂 

Link til bloggen: http://monster-mor.blogspot.dk/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *