Jeg sparer sammen

Selvom vi snakker fremtidsplaner herhjemme, så prøver jeg virkelig at skrabe nogle penge sammen, så jeg kan få lavet min længe ønskede tatovering. Jeg tror jeg har snakket om at få denne tatovering i de sidste 2-3år, så nu burde det da være på tide – burde det ikke? Tatoveringen er der styr på; jeg vil have skrevet en tekst på min venstre underarm på ydersiden. Hvad det er og hvordan det er, må i vente lidt med at se, indtil den rent faktisk sidder på min arm – og jeg glæder mig helt vildt!

Nu skal jeg bare have sparet nogle penge sammen. Jeg ved dog ikke helt hvilken tatovør jeg skal bruge – har i en favorit tatovør her i syd/vest/midt jylland? Jeg skal med Tanni til tatovør i Herning her midt i marts, så der overvejer jeg lige at spørge hvad det vil koste ham at lave min tatovering. Der hvor jeg har fået lavet mine tidligere tatoveringer, skal jeg i hvert fald ikke have lavet mine kommende tatoveringer, det er helt sikkert.

Har du nogle specielle tatoveringsdrømme, du går med? Hvis du har, hvad tror du så din næste tatovering så være?

12 tanker om "Jeg sparer sammen"

  1. Christina

    Hehe. God plan! 😉

    Ja, det kan nemt være begyndertanker. Ligesom usikkerheden over at den er permanent, at man også har den når man er 70 😛 – og er det nu det rigtige og gøre.. og blablabla.

    Svar
  2. Pia

    Ja, nu er jeg i hvert fald i gang med at bearbejde (læs: plage) manden med mit ønske, så han måske forstår et vink med en vognstang :o)

    Jeg tror heller ikke mit arbejde ville have noget imod, hvis jeg havde en synlig tatoo. Tror mere det er mig selv, som ikke vil vise den på arbejdet (også selvom det er noget så uskyldigt som to drengenavne).. men måske det er en begynder-tanke?? he he..

    Svar
  3. Christina

    Det var da et super godt ønske! 🙂 – det er jo en gave man har med sig resten af sit liv.

    Dengang jeg begyndte at få tatoveringer, havde jeg også meget i tankerne at det ikke skulle være synligt og det skulle være nemt at dække – derfor fik jeg min første tatovering på foden og den næste på ryggen/i nakken. Men jeg må indrømme, at jeg ved mine stjerner på håndleddet tænkte lidt 'take it or leave it'. Der er ikke mange arbejdspladser der ikke tillader tatoveringer efterhånden – og jeg valgte, at så længe det ikke var nøgne damer, dødningehoveder eller lignende, så kunne de ikke rigtig sige noget til det.

    Svar
  4. Christina

    Jeg elsker dine lange indlæg, Lisa – så bliv du bare ved med at skrive sådan nogle 🙂 hehe.

    Jeg giver dig helt ret i, at det er vigtigt at finde en tatovør man er tryg ved. Det gør bare hele oplevelsen meget mere behagelig. Jeg forstår godt at du lige har lagt tanken om tatoveringer på hylden, nu du skal have barn og sådan – men en dag måske?

    Jeg har heller ikke planer om at min tekst skal ende op i et sleeve. Jeg synes sleeves er super frække – til fyre. 😉

    Svar
  5. Pia

    Har længe overvejet at få skrevet mine børns navne, først tænkte jeg at få dem på håndleddet, men bryder mig ikke om at den er synlig på mit arbejde, så nu tænker jeg det skal være på min fod.. Tænker det kan være et ønske, når jeg fylder 30 om et år 🙂

    Svar
  6. Lille Lisa

    Jeg kan kun anbefale Søhus Tattoo her i Odense – det ligger i centrum. Det var der jeg fik lavet min cover-up, og jeg kunne nemt forestille mig at det blev der at resten af mine mange drømme for tatoveringer skulle realiseres.

    Jeg tror på og ved også, at det er yderst vigtigt at finde en tatovør man er tryg ved, og som der er en form for kemi med – og ham jeg har fundet nu, er ham jeg 'bliver hos' indtil den dag han ikke gider mere. Så må vi bare ikke håbe at han flytter, for så skal jeg jo til at rejse efter ham 😛

    Jeg har mange ideer til tatoveringer, dog er jeg begyndt at lege med tanken om at få samlet alle de små ting i en stor, som et sleeve. Den tanke opstod da jeg fik lavet mit cover-up, som er en temmelig stor tattoo i forhold til hvad jeg har været vant til.

    Jeg har dog også en tekst-ide og indtil videre tænker jeg at den ikke skal være en del af et sleeve. Ligeledes den tatovering jeg skal have lavet med min bror når han fylder 18 til efteråret, (hvis pengene er der), den skal være nede ved anklen, hvor jeg har MIN '18-års'-tattoo – men lige nu, ja lige nu står det hele på standby med graviditet – og alle de penge der skal bruges på barn. Men håber at jeg engang kan få mine ønsker til at gå i opfyldelse 🙂

    Ednu en lang kommentar herfra, jeg ved hvordan jeg skal fylde i landskabet 😛

    Svar
  7. Christina

    Det er Iron & Ink du har fået lavet din tatovering hos, er det ikke? For det ser jo godt ud, så det kunne jo være at man skulle overveje det. Jeg har aldrig hørt om den i Kolding, men jeg vil da tage et kig på det 🙂

    Svar
  8. tiinerdk

    Kan anbefale Fallen ink i Aarhus 😉 hehe. Jeg skal have lavet en tattoo April sammen med min søster, sådan en søster tattoo på håndledet, glæder mig helt vildt 😉

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *