Blåvand Zoo

Det kommer nok ikke som noget chok, at jeg elsker zoologiske haver; jeg synes virkelig det er fantastisk at gå rundt og se på eksotiske og sjældne dyrearter. Så da vi var i sommerhus, skulle vi selvfølgelig også i Blåvand Zoo; et sted man burde komme noget oftere!
Selvom det jo egentlig var pisse koldt, så var det utroligt hvor nemt det var at se alle dyrene. Selvfølgelig havde alle dyrene mulighed for at komme ind, men der var rigtig mange der benyttede sig af muligheden for at komme ud (til vores fordel). Der var selvfølgelig mange af de dyr man kender; kaniner, marsvin, heste, ponyer, grise, men der var også løver, kameler, aber, zebraer, strudse osv. og jeg synes helt klart at det var besøget værd.
Fordi det var så koldt, var vi der ikke så længe. Det er lidt begrænset, hvor længe man kan stå stille og kigge på et dyr, når man fryser. Så vi har besluttet at vi skal afsted igen til sommer – så kan det også være at dyrene er mere aktive.
En lille opsummering til dem af jer, der ikke kender Blåvand Minizoo. Til en start var det egentlig kun lavet som en slags ‘børne zoo’, hvor børn kunne komme ud og ride på ponyer, snakke og nusse med kaniner, marsvin osv. Men så lukkede der en zoo på Bornholm og blåvand minizoo købte så dyrene – derfor har de nu også mere eksotiske dyr. Zooen er ikke så stor, så det er et perfekt sted at tage børn med hen. Men jeg synes da, at hvis man er i området alligevel, så er det et besøg værd. For det er virkelig en hyggelig zoo. I kan også læse mere på deres hjemmeside, som i finder lige HER.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *