Hvor er det ærgerligt

Øv, hvor er det altså ærgerligt at jeg ikke skal være med til at holde fastelavn i børnehaven i år. Vi holder det først på mandag og i hele uge 8 har jeg ferie. Det er selvfølgelig lækkert med ferie, men det kunne altså også være sjovt at være med til fastelavnsfesten.

Jeg fik mine forældre til at kigge deres gemmere igennem, og der hang min lyserøde prinsessenederdel så fin. Det er faktisk en jeg syede i niende klasse til afslutning. Nederdelen må jo så være cirka 8-9år gammel; man kan da også se på syningerne indeni at det var dengang jeg begyndte at sy, men den er altså stadig sød!  Og så lige med en eller anden top og en krone, så ville den have været hjemme. Undskyld det dårlige billede, det er taget om aftenen med dårligt nyt og mobilen. 

Holder i fastelavn? Hvis ja, hvad har/skal du så være klædt ud som?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *