At ramme en mur

Jeg ville så gerne kunne skrive, at jeg nu havde tabt mig de 15kg, som jo er mit næste delmål.. Men det er desværre ikke tilfældet. Det gik faktisk rigtig godt med vægttabet efter jul – jeg følte jeg havde det under kontrol. Det eneste jeg manglede var blot, at jeg skulle motionere noget mere (noget som jeg havde sagt at jeg nok skulle igang med, når sneen var forsvundet lidt).
Men så ramte sygdommen mig. Og nu skal det ikke blive et indlæg om at jeg er syg, men det har virkelig ikke gjort det nemt. Jeg har ikke haft nogen appetit i en del dage, men jeg har istedet haft en tørst som aldrig før – og det var som om at vand bare ikke var nok. Derfor tillod jeg mig at drikke juice, mælk og indimellem også kakao. Det er jo absolut ikke optimalt i forhold til at tabe sig, men må indrømme at jeg var fuldstændig ligeglad.
Man kan selvfølgelig sige, at det er heldigt at jeg ikke har taget noget på, når jeg har drukket de ting. Faktisk har jeg fuldstændig holdt min vægt og jeg synes det er okay. Jeg ved jo bare at det nu igen bliver hårdt at komme igang. Jeg har i dag, for første gang i lang tid, en appetit, så nu hvor jeg spiser lidt igen, regner jeg da med at tænke lidt over hvad jeg stopper ind i munden – men ja, nu må vi se.
Det er lidt en mur at ramme, synes jeg. For jeg er jo gået i stå og det irriterer mig ret meget. Jeg ville så gerne igang og se en udvikling. Dog regner jeg med at jeg kommer hårdt igen, når jeg (engang) bliver rask. Jeg vil have tabt mig 10-12kg inden sommerferien og det burde kunne lade sig gøre – bare ikke hvis jeg bliver ved med at ramme mure.
Jeg beklager at det ikke går så godt med mit vægttab. Jeg skal nok komme efter det, bare vent! 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *