Filmanmeldelse: Jagten

Jeg har i dag været i biografen sammen med nogle mine dejlige kollegaer; valget faldt hurtigt på filmen Jagten. Jeg havde faktisk snakket med kæresten om at skulle ind at se den, men da jeg blev spurgt på arbejdet sagde jeg hurtigt ja.
Men puh, her sidder jeg så og er lige kommet hjem fra biografen. Jeg må indrømme, at jeg stadig er en smule påvirket af filmen, for jeg synes virkelig den var voldsom. Voldsom ment på den måde, at det er utrolig hvordan en lille løgn kan eskalere og ødelægge alt. Voldsom på den måde, at den på en god måde viser hvordan frustration og afmagt ofte føre til nogle virkelig syge og voldsomme handlinger.
Jeg ved godt at nu hvor jeg selv er pædagog, så er det en film som rammer en på en anden måde. Man sidder både med sin personlige selv men også som pædagogen, når man ser den her film – hvordan agere de andre i institutionen, er det måden at gøre tingene på, hvad skulle man gøre anderledes og spørgsmål som disse stiller man sig selv. Jeg synes helt sikkert, at det er en film der er værd at se for alle (om du er pædagog eller ej).
Men man kan ikke andet end blive påvirket, det tror jeg simpelthen ikke på. Man føler Lucas’ smerte og frustation i forsøget på at bevise at han er uskyldig, men det er svært når hele byen vender ham ryggen; det løber så meget løbsk at han faktisk ikke engang er velkommen i den lokale brugs. Han gør virkelig hvad han kan, for at komme ud af det her, men det er svært når han intet må få af vide. Hvad har pigen sagt? Hvad har de andre børn sagt? Hvad er det helt præcis de andre tror han har gjort?
 
Jeg synes helt sikkert at man skal tage ind og se denne film (om man er pædagog eller ej!). Den viser virkelig godt, hvordan en lille løgn kan gå hen og ødelægge alt for alle. Samtidig er den jo også blevet omdrejningspunkt i mange af de pædagogiske diskussioner der foregår for tiden – hvilket jeg synes er godt! Det er godt at sætte fokus på dette punkt! At man virkelig skal være sikker i sin sag, for man går hen og (kan risikere) at ødelægge livet for en person.
 
Hvad filmen handler om: Filmen foregår i en lille dansk provinsby op til jul. Man følger 40-årige Lucas, som omsider er ved at få styr på sit liv. Efter en hård skilsmisse har han fået sig en ny kæreste, et nyt arbejde og er godt i gang med at genopbygge forholdet til sin teenagesøn Marcus. Men noget går galt. Ikke meget. Bare en lille bemærkning. En tilfældig løgn. Og mens sneen daler og julelysene tændes, spreder løgnen sig umærkeligt som en virus. Chokket og mistroen løber løbsk, og det lille samfund befinder sig pludselig i en tilstand af kollektivt hysteri, alt i mens Lucas ene mand kæmper med alt, hvad han har for at bevare sit liv og sin værdighed. 
 
Jagten er en foruroligende skildring af, hvordan løgn bliver til sandhed – en moderne fortælling om heksejagt, uretfærdighed, skyld og tilgivelse. En beretning om, hvor skrøbeligt fællesskabet er, når sladder, tvivl og ondskab får lov at florere. Jagten er et gribende portræt af en mand, der kæmper for at rense sig selv og en far og hans søn, der rækker ud efter hinanden, mens deres verden falder sammen.
Har du set den? Hvad synes du?

4 tanker om "Filmanmeldelse: Jagten"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *