Lidt nyt til dyrene

Jeg har brugt weekenden på at være syg. Ikke syg som alle dem der ligger med influenza for tiden, men syg som i nogle vilde mavekramper der har gjort at jeg faktisk ikke har kunne holde ud at være i min egen krop; jeg har ondt i maven, jeg er rastløs, jeg er ynkelig og jeg kan ikke sidde/ligge i samme stilling i mere end 5-10min – det bedste er faktisk at ligge i fosterstilling eller gå sammenbøjet, men det kan jeg jo ikke gøre hele tiden. Heldigvis har i dag været bedre end igår og i nat, så jeg håber jeg får sovet i nat, for jeg skal og vil på arbejde i morgen.

Men nok om sygdom – det kommer man virkelig i dårlig humør af at snakke om. Da jeg havde det bedre idag, tog vi ud til svigermors fødselsdag. Da vi kom hjem tænkte jeg, at jeg godt lige kunne sætte mig ved symaskinen og sy lidt – men måtte stoppe hurtigt, for mine mavekramper kom tilbage. Øv!
Jeg fik dog syet lidt. Dyrene trænger til nye ting, så det er jeg igang med. Jeg har købt en masse fleece i grøn og turkis, som jeg skal have syet ting af. Indtil videre fik jeg syet 2 hyggeposer. Nu mangler jeg bare lidt kurve, tæpper og nogle hængekøjer. Men jeg er egentlig godt tilfreds med de to poser jeg fik syet – også selvom de er utrolig simple at lave. Heldigvis var Rofus hurtig til at acceptere dem.
Hvad synes I om farvesammensætningen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *