
Jeg synes at ‘hverdagsmad’ skal være nemt at lave. Jeg gider ikke stå i køkkenet i flere timer, for at lave mad kun til mig (kæresten gider ikke spise helt det samme som jeg spiser). Derfor elsker jeg at finde opskrifter, som smager godt – men er vildt hurtige og nemme at fremstille. Som fx denne menu; jeg har nu lavet den et par gange og den bliver bare ved med at være en succes.

- 2 kyllingefiletter
- 1 dåse flåede tomater
- 2-300g frosne grøntsager (jeg brugte nogen med babymajs, gulerød og broccoli)
- Ost
- krydderier; origano, salt, peber.
Man kan selvfølgelig tilføje lige det kød, grønt og krydderier, som man vil i retten.

Først kommer jeg grøntsagerne og lidt salt i en gryde og skru helt op for kogepladen. Jeg bryder mig ikke om rå grøntsager, så selvom jeg havde valgt friske grøntsager, så ville jeg vælge at koge dem inden – jeg koger dem så der er lidt bid i, for de skal koges sammen med det resterende efterfølgende.
Imens gøres alt det andet klar. Skær kyllingefiletterne i små tern og kom dem i en wokgryde, hvor de skal svitses. Tilføj derefter de flåede tomater og lad det småsimre. Imens tilføjes krydderierne og osten. Jeg brugte en alm. skiveost, hvor jeg tog 3 skiver og skar det i små stykker og tilføjede det (Det lyder nok mærkeligt at tilføje ost, men det smagte bare rigtig rigtig godt!).
Det er nemlig bare nemt og lækkert 🙂
Luksus mad smager perfekt….. God opskrift hygge
Kender det alt alt for godt 😀
Det synes jeg også. Mest også fordi jeg generelt ikke gider lave mad, og får næsten det samme hver dag, fordi det er nemt, hurtigt og mættende – og det bliver lidt kedeligt i længden 😛
Det synes jeg da du skal 🙂 .. Jeg synes det er spild af tid at stå i køkkenet, hvis det kun er til mig selv. Det er selvfølgelig noget helt andet, hvis jeg laver mad til flere.
Den opskrift skal jeg da have i tankerne, for gider nemlig heller ikke selv stå i køkkenet i flere timer bare for at få mad 😛