Tilbageblik på 2012, del 1

Så blev det tid til et tilbageblik på, hvad der er sket i 2012. Jeg har valgt at lave to indlæg om det, da indlægget ellers ville blive reeet langt. Har du oplevet noget i 2012, som du vil huske?

Det der fylder mest, når jeg tænker tilbage på januar måned er, at jeg blev færdig på pædagogstudiet! Efter at bruge det meste af januar på min opgave – kom jeg ud fra min endelige eksamen med et 10tal. Et 10tal som betyder alverden for mig.
Januar blev også brugt på forskellige kreative projekter, når der var tid til det – og når jeg havde brug for at tænke på noget andet end eksamen. Jeg fik også mit eget kreahjørne i soveværelset, hvor jeg kunne få lov at rode og fylde som jeg havde lyst til.
I Januar var jeg også med til at afholde udstillingen The Dooking Ferrets Show, som jeg var medarrangør ved. Alle mine basser kom derfra med en 4. plads, så det klager man da ikke over, når det er første gang de var med til sådan noget.
Eftersom jeg var færdig med mit studie, besluttede jeg mig for at det skulle fejres. Jeg inviterede derfor hele familien hjem til os til noget mad; det var en super hyggelig aften! Og selvom jeg i forvejen havde været i tvivl om vi kunne være herhjemme, så gik det helt fint. Jeg havde selv lavet mine indbydelser, som jeg synes blev lige som de skulle.
Eftersom at kæresten var på skole noget af tiden, havde mine forældre inviteret mig (og dyrene) med i sommerhus. Så vi var derude en overnatning og det var virkelig tiltrængt. Jeg er ikke så god til at være alene hjemme, så at der skete noget gjorde at tiden gik lidt hurtigere.
I marts valgte jeg egentlig så småt at begynde at tabe mig (som jeg så mange gange før har gjort); derfor gik jeg igang med suppekuren, da jeg tænkte at den kunne sparke det hele igang. Men ak, efter 3 dage blev jeg nødt til at stoppe kuren fordi jeg blev ved med at have hovedpine og være svimmel. Det var bare ikke den rigtige måde at tabe mig på, blev jeg enig med mig selv om.
Min mor og jeg brugte en dag sammen, hvor vi malede og hyggede os. Jeg fik endelig lokket min mor til at være med til at male – og som jeg havde vidst, blev hun helt vild med det og maler stadig. Det er altså hyggeligt at lave sådan nogle dage; og vi skal helt sikkert have nogle flere af dem.
Det var faktisk i april måned, at jeg første gang forsøgte mig med cupcakes. Dengang gik det ikke helt efter hensigten, men det synes jeg selv jeg er kommet efter efterfølgende. Jeg synes det er sjovt at lave, og det må jo være vigtigst. Practice makes perfect, right?
Jeg havde også forskellige kreative projekter i april – det er utrolig så meget tid man har til projekter, når man går ledig. Hehe. Blandt andet fik jeg færdiglavet min papirsflettede kurv, som bliver brugt til dyrenes legetøj. Jeg synes faktisk den blev rigtig god – og hvis det ikke var for mit håndled, havde jeg lavet en mere. Derudover fik jeg også malet en fødselsdagsgave til svigerforældrene; to mennesker – og faktisk har jeg siden overvejet om vi ikke selv skulle have nogle op og hænge.
April blev også måneden, hvor mit håndled gik helt amok og jeg derfor måtte stoppe med at flette. Jeg har stadig problemer med mit håndled, men det er heldigvis kun i perioder. Lægen mener stadig at det bare er en overbelastning og at det med tiden vil forsvinde. Men jeg synes det er frustrerende!
I maj måned var vi til kærestens fætters bryllup; jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst var til bryllup – eller om jeg overhovedet tidligere har været til bryllup, så jeg synes virkelig det var en oplevelse. Bruden var så flot (og samtidig højgravid) og brud og gom glædede bare hinanden så godt. Det var virkelig en god dag, og det håber jeg også parret synes. Det var en helt perfekt dag – og det fik da en til selv at overveje, at hvis man skulle giftes, så skulle det være på noget ala denne måde.
Derudover havde kæresten også fødselsdag i maj måned, så det blev selvfølgelig fejret med gaver og gæster. For at pynte lidt op, havde jeg i anledningen lavet nogle lysestager med flag.
Det var også i maj måned, jeg var så heldig at få et vikariat. Efter at have gået ledig siden februar, var det noget af en glæde da jeg endelig fik noget arbejde!
I juni blev jeg lokket med til Vestkystløbet; som jeg havde rigtig meget skepsis omkring, men heldigvis viste det sig at være en rigtig hyggelig dag. Vi skal helt sikkert med næste år; og jeg håber da på at jeg kan løbe ruten der (meeeeen.. nu ser vi).
Derudover var Anja nede og besøge mig. Det er bare for sjælden vi ser hinanden, så det var skønt at se den dejlige tøs nogle dage. Selvom vi ikke ser så meget til hinanden (vi bor jo næsten i hver vores ende af jylland), så er der altid noget at snakke om og noget at lave.

4 tanker om "Tilbageblik på 2012, del 1"

  1. Christina

    Mange tak; ja, der er godt nok blevet taget mange billeder i løbet af året. Haha. Men jo, jeg blev som sagt færdig i januar, så jeg ved hvad du går igennem. Held og lykke med studiet – jeg kan fortælle, at det føles rigtig godt, når det er overstået. Hehe :p så skulle der bare være en masse arbejdspladser også, men ak. Jeg håber på det bedste for dig 🙂

    Godt nytår 🙂

    Svar
  2. Helena

    Dejlige billeder, viste slet ikke at du var færdiguddannet som pædagog, er selv igang og bliver færdig her om et lille år, ihhh hvor jeg glæder mig.

    Godt nytår, til dig også:-)

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *