Behind The Blog: Miamalene.dk

Mia Malene fra bloggen miamalene.dk har været så sød at svare på mine spørgsmål til denne måneds Behind The Blog. I kan se hendes blog ved at trykke her.

Fortæl om dig selv; hvem er du, hvor gammel er du og hvad laver du?
Jeg hedder Mia Malene og er 21 år gammel. Lige pt. bor jeg i Ølstykke og arbejder i Føtex Frederikssund som kasseassistent og delikatessemedarbejder.
Hvis du skulle beskrive dig selv med 3 ord, hvilke tre skulle det så være? Og hvorfor?
Genert, kreativ og et rodehoved. Jeg er utrolig stille – folk bliver altid så overrasket over hvor stille jeg er. Og så har jeg aldrig været en særlig boglig person. Vil meget hellere sidde og lave noget selv – det er nok derfor jeg aldrig vil kunne forstå matematik. Mine lærere har aldrig været så glad over, at jeg altid fandt på nogle random svar, fordi facit ikke lige passede mig. Sidstnævnte siger lidt sig selv, men jeg er altså det største rodehoved der findes… og jeg hader det, haha!
Hvor ser du dig selv om 5 år?
Absolut ingen anelse, haha. Forhåbentlig er jeg flyttet hjemmefra og er i gang med en uddannelse eller er måske blevet færdig. Meget kan jo nå at ske på 5 år, så jeg ved det faktisk ikke.
Hvad er din største drøm?
Jeg har lidt for mange drømme, så det er måske lidt svært at vælge én. Men jeg kunne godt tænke mig at blive designer og bo i enten London eller New York. Jeg er sikker på at jeg nok skal komme til at bo i London en dag. Kommer nok aldrig til at blive designer, men jeg går også og roder lidt rundt med nogle andre planer, som jeg håber bliver til virkelighed.
Hvad er dit bedste minde?
Har utallige gode minder, men lige pt. hænger jeg mig fast ved New York. Tror aldrig jeg glemmer den følelse jeg havde, da jeg stod og så solen gå ned over Manhatten skyline. Det var så surrealistisk og ubeskriveligt. Det er noget alle burde opleve.
Fortæl noget om dig selv ikke ret mange ved.
Den er svær. Hvis det er noget, som folk ikke ved, så er der sikkert en grund til det. Men som jeg sagde før, så er jeg meget genert, hvilket folk altid bliver enormt overrasket over. Og det irriterer mig faktisk utroligt meget, for jeg har tusindvis af ting, som jeg gerne vil sige!
Hvad fik dig til at begynde at blogge?
Det er en lidt længere historie. Jeg startede med min allerførste hjemmeside/fanside i 2004. Jeg havde set en Britney Spears fanside, men havde skrevet det forkerte link i adresselinjen og endte derfor på webbyen.dk. Synes dengang at det var SÅ fedt, at man kunne lave sin egen hjemmeside. Så det gjorde jeg altså. Med tiden udviklede tingene sig. Gik fra flere Britney Spears-fansider til Harry Potter-fansider til Narnia og tilbage igen. Begyndte at interessere mig for photoshop og lavede en side med en masse resources. Med tiden endte det bare med at blive mere en blog end en hjemmeside med en masse resources.
Hvorfor blogger du? Har du en drøm eller et mål med din blog?
Jeg blogger fordi jeg synes det er sjovt og hyggeligt på en måde. Jeg elsker at være kreativ og bloggen gør bare at jeg kan have lov til at være endnu mere kreativ på så mange forskellige måder. Der er utrolig mange gode sider ved blogging, som jeg absolut elsker.
Ved ikke om jeg har et decideret mål med min blog, men jeg vil gerne blive bedre. Kan rigtig godt lide at udfordre mig selv og prøve nye ting, og man ka jo altid blive bedre.
Hvad er det bedste ved at blogge? Og hvad er det værste?
Det bedste er helt sikkert alle de nye bekendskaber. Jeg har mødt enormt mange søde mennesker igennem bloggen – blogosfæren er et kæmpe netværk, som består af en flok dygtige og meget inspirerende mennesker.
Det værste er nok, at jeg har det med at stresse lidt over mine blogindlæg. Jeg kan godt lide at udgive 2-3 indlæg om dagen, men jeg synes bare ikke altid jeg kan finde tid eller overskud til det, og jeg får det altid så dårligt, hvis jeg kun opdaterer 1 gang.
Hvad blogger du mest om?
Det svinger en del, men det er nok mest sko, mad og rejser.
Hvorfor hedder din blog det den gør?
Jeg har været igennem en hel del forskellige navne, og har af den grund også haft alt for mange blogs, fordi jeg er blevet træt af navnet. Derfor ville jeg gerne have en navn, som jeg ikke ville blive træt af, og som ville passe til alt; mit eget navn.
Hvordan er du kommet så langt med din blog?
Ved ikke helt om det er mig, der er kommet langt eller om det er hele blog-verdenen – for jeg har jo ikke de der 50.000 læsere om dagen. Dengang jeg startede med at blogge, var der jo ikke rigtig nogle bloggere. Det var noget af et tabu emne og nu er der rigtig mange, som synes blogging er enormt fedt.
Men jeg synes selv jeg arbejder rigtig hårdt og håber også at det kan ses.
Hvilke tanker har du gjort dig omkring designet på din blog?
Det skulle være enkelt, men det skulle også “fylde lidt” – og det skulle også afspejle min personlighed og det jeg blogger om. Er selv blevet rigtig glad for det layout, som jeg har nu. Men kunne godt tænke mig, at det var lidt mere farverigt.
Tager du hensyn til noget eller nogen, når du blogger? Er der noget du aldrig kunne finde på at skrive på din blog?
Ja og nej. Jeg blogger om det jeg har lyst til og det der interesserer mig. Men min blog er ikke så personlig, som den var for 5 år siden. Dengang havde jeg max. 50-100 læsere om dagen, som ikke kendte mig i virkeligheden. Der brugte jeg bloggen som en dagbog, hvor jeg kunne give slip på alle mine tanker. Det er stadigvæk et tænkerum for mig, men slet ikke på samme måde. Jeg tænker næsten altid over hvem der læser med.
Jeg kunne ikke finde på at skrive overdrevet personlige ting, hvilket jeg engang gjorde. Man ved aldrig hvem der sidder og læser det jeg skriver.
Hvilken slags blogs læser du selv? Hvorfor?
Jeg læser faktisk alt. Min blog er selv en livsstilsblog og jeg skriver om ret mange emner, fordi de interesserer mig. Derfor kan jeg også rigtig godt lide, at læse forskellige blogs – både livsstil, mode, mad, kreativ osv. Alle blogs som jeg nu finder inspirerende.
Hvilken slags musik hører du? Og hvilken sang kan du høre igen og igen?
Jeg hører ALT – pånær tekno. Elsker alt lige fra Justin Bieber til Tokio Hotel til Metallica til alt muligt andet. Det band jeg lytter allermest til er Paramore. Hvis jeg skulle vælge én sang, så skulle det nok være Livin’ On The Edge af Aerosmith. Elsker det band så meget (og har muligvis også et ret stort crush på Steven Tyler). Ellers er jeg blevet ret glad for den der Faxe Kondi sang, haha.
Hvis du stod overfor dit sidste måltid; hvad ville du så have at spise?
Sushi! Og masser af det. Jeg ville spise det lige indtil jeg revnede!
Hvad var dit sidste køb? Og hvad bliver det næste?
En lyskæde og en boks til mine ringe! Medmindre kanelgifler tæller?
Mit næste køb.. det ved jeg faktisk ikke. Er ret dårlig til at planlægge mine køb – for jeg køber bare tingene, når jeg vil have dem. Ret dårlig vane!
Hvad er det første du gør om morgenen? Og det sidste inden du går i seng?
Tjekker min Telefon. Altid! Ret dårlig vane, egentlig. Jeg skal altid lige tjekke twitter, hotmail osv. inden jeg går i seng. Ellers læser jeg faktisk hver eneste aften inden jeg lægger mig til at sove – ellers kan jeg ikke falde i søvn. Det samme om morgenen – enten tjekker jeg min iphone eller så åbner jeg min macbook og kigger min timeline igennem.
Hvis du skal nævne et citat/motto, hvilket skal det så være? Og hvorfor?
Det må være “If you enter this world knowing you are loved and you leave this world knowing the same, then everything that happens in between can be dealt with“. Det er et citat af Michael Jackson og jeg synes det er så rigtigt. Kan også godt lide “Life’s what you make it“. Jeg synes at man selv er herre over sin egen lykke. Man bestemmer selv om man vil stå ud af sengen om morgenen og være glad eller om man bare vil være sur. Det er der ikke nogen der kan kontrollere for dig. Det gør du selv. Kunne i øvrigt rigtig godt tænke mig at få begge tatoveret på et tidspunkt!
Link til bloggen: www.miamalene.dk

3 tanker om "Behind The Blog: Miamalene.dk"

  1. Anonymous

    This is really interesting, You are a very skilled blogger.
    I have joined your feed and look forward to seeking more of your wonderful post.
    Also, I have shared your site in my social networks!
    interest low rate

    Here is my web blog: drug addiction interventions

    Svar
  2. Anonymous

    This is really interesting, You are a very skilled blogger.
    I have joined your feed and look forward to seeking more of your wonderful post.
    Also, I have shared your site in my social networks!
    interest low rate

    Here is my web blog: drug addiction interventions

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *