Vanilledrømme

Så har jeg været igang med årets første julebag. Dette er dog ikke en sund opskrift, men jeg havde lyst til at bage – så måtte finde en opskrift, hvor jeg havde alle ingredienserne. Den er hurtig og nem denne opskrift – og så smager de fantastisk! Jeg lavede en halv portion – og der var til cirka 30 vanilledrømme; men det er jo alt efter hvor store/små man vil have dem.
  • 200g. smør
  • 150g. sukker
  • 2 tsk. vanillesukker
  • ½ tsk. hjortetakssalt
  • 250g. hvedemel
Det er virkelig en nem opskrift! Alle ingredienserne æltes sammen og trilles til kugler, og så sættes de på en bageplade med bagepapir. De trykkes flade med en gaffel, så de er cirka 1cm tykke. Bages ved 200g. i 8-10min, men hold øje med dem – de er færdige når de begynder at blive gyldne i kanten.
Bagetid: 8-10 min. ved 200g (varmluft).

2 tanker om "Vanilledrømme"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *