Fifty Shades

‘Kærlighedshistorien, der vil forføre dig, besætte dig og blive hos dig for altid’
Det kan faktisk ikke siges på en bedre måde! Jeg var lidt spændt på historien da jeg begyndte, men jeg blev klart positiv overrasket – også selvom det er en meget meget meget (fik jeg sagt meget?) erotisk trilogi, så er selve historien i bøgerne virkelig god! At Mr. Grey indser at hans livsstil er en måde at afreagere på – og at han virkelig har brug for Ana. Åh, mit hjerte smeltede.
Puh. Fra jeg fik bøgerne i mandags (link), har jeg faktisk næsten ikke lavet andet end at læse og læse og læse – jeg havde rigtig svært ved at lægge bøgerne fra mig. Jeg er i dag blevet færdig med sidste side i den sidste bog.. Og føler mig tom. Jeg ville så gerne have, at der var mere at læse – for historien er helt fantastisk og lige min stil! Jeg vil så gerne begynde at læse dem igen, men jeg er jo lige blevet færdig så måske jeg lige skulle vente lidt? Jeg er overrasket over, at jeg har læst over 1600 sider på under 5 dage; det er jo egentlig sindssygt! Men seriøst, bøgerne er bare så gode – og jeg kunne slet ikke få mig selv til at lægge dem fra mig!
Som I kan høre, så roser jeg virkelig disse bøger. Jeg synes de er rigtig rigtig gode – og jeg er kommet frem til, at de nok er mine yndlingsbøger. Jeg har smilet, sukket, været chokeret, fældet en tåre, grinet, haft hjertebanken og en masse ting – og i mine øjne er en bog god, hvis den kan give mig alle disse indtryk. Nej, bøgerne handler ikke kun om sex, de indeholder så mange elementer; glæde, frustrationer, ulykker, kærlighed, sorg, vrede – det at man pludselig bliver kastet ind i en uvant verden … Jeg kunne blive ved.Jeg kan ikke vente på at bøgerne bliver filmatiseret, selvom jeg er spændt på om de kan får alle de vigtige elementer med. Jeg synes altid man bliver skuffet over filmene, når man har læst bøgerne først, og jeg tænker at denne historie kan være svær at vise på grund af alle elementerne. Men jeg er spændt!

3 tanker om "Fifty Shades"

  1. Vanessa

    Jeg er på sidste bog nu. De er meget bedre end jeg havde forventet hehe. Havde også sagt til mig selv at jeg ikke ville hoppe med på bølgen, men kunne ikke lade være! 😉

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *