Filmanmeldelse: The Lucky One

Resume fra kino:
I kærlighedsdramaet ‘The Lucky One’ vender marinesoldaten Logan (Zac Efron) hjem fra sin tredje tjenesteperiode i Irak. Efter en natterazzia finder han næste morgen et billede af en ung pige i ruinerne med teksten ”keep safe” bag på. Han beholder billedet som sin lykkeamulet.

Da Logan hjemsendes med traumer, beslutter han sig for at finde pigen på billedet, som han er overbevist om er hans skytsengel. Han finder Beth (Taylor Schilling) i en lille flække i Louisiana, men før han når at fortælle hende, hvorfor han er kommet, har han fået et job i hendes hundekennel og slået sig ned på ubestemt tid. Som forholdet mellem dem blomstrer, gemmer Logan stadig på hemmeligheden om, hvordan han fandt frem til Beth.

‘The Lucky One’ er baseret på en roman af Nicholas Sparks (‘The Notebook’, The Last Song, Dear John).

Trailer til filmen
Jeg må indrømme, at jeg tror dette er en af mine yndlingsfilm. Jeg valgte at jeg ville se den, fordi den kære Zac Efron havde hovedrollen, og jeg var meget imponeret. Jeg synes man forbinder ham med ‘High School Musical’, så jeg var spændt på hvordan han ville være i en hel anden rolle. Jeg ved godt, at han har været med i andre frilm (bl.a. 17 again, Charlie St. Cloud .. osv), men man har stadig en tilbøjelighed til at sige at ‘det er ham fra High School Musical’. Jeg synes virkelig at han kan meget mere end være Troy Bolton (jeps, jeg har nemlig set HSM)
Jeg har allerede indtil nu set filmen omkring 5 gange og jeg synes bare at den bliver bedre og bedre for hver gang. Den er selvfølgelig lidt forudsigelig (men er alle kærlighedsfilm ikke det?), men samtidig er der også overraskelsesmomenter i filmen, som gør at man bliver hængende. Selve historien er simpelthen så sød, men har selvfølgelig en lidt tragisk slutning.

Hvis i ikke har set filmen endnu, og er til søde kærlighedshistorier – så synes jeg virkelig i skulle ta’ at se denne. Den er evig god, og jeg glæder mig allerede til næste gang jeg skal se den. Også lidt for at kigge på den kære lækre lækre (fik jeg nævnt at jeg synes han var lækker?) Zac Efron.

Har du set filmen? Hvad synes du?

2 tanker om "Filmanmeldelse: The Lucky One"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *