Et nyt cover

Jeg har været så heldig, at jeg har fået lov at anmelde et iphone cover fra caseapp.dk. Det er en webshop, hvor det er muligt at lave et personligt cover. Idéen om at kunne gøre sin iphone personlig kan jeg virkelig godt lide. Efter at have tænkt lidt over hvad der skulle på coveret, endte jeg med dette billede. Jeg synes virkelig at det er så godt – og det er en reminder til mig om at jeg ikke må give op – hvis man virkelig vil noget, så må man også kæmpe for det.Man kan vælge selv at finde et billede og komme på coveret, eller også kan man vælge at bruge nogle af de mange funktioner som caseapp har; blandt andet har de forskellige clipart, som man kan tilføje. Man bestemmer fuldstændig selv, hvordan man ønsker sit iphone cover skal se ud – fedt ikke?

På siden kan man vælge mellem tre forskellige grundfarver; sort, hvid og transparent. Caseapp var så søde, at lade mig prøve alle tre farver. Der hvor der er størst forskel er jo siderne på det, og egentlig er det jo mest en smagssag. Personligt kan jeg bedst lide den transparente, men alt efter hvordan ens cover (og mobil) ser ud, kan de andre farver også være super fine.
Først den hvide. Jeg synes at den hvide er rigtig fin til min hvide iphone, men at den måske ikke passer så godt til det billede jeg har valgt. Men det er lavet af klar plastik og jeg har fornemmelsen af, at det ikke så hurtigt bliver beskidt.
Det sorte cover derimod, passer rigtig godt til billedet jeg har valgt på iphone coveret, men jeg synes ikke helt det passer til mobilen – hvis nu jeg havde haft en sort iphone, havde det sikkert set rigtig fedt ud. Også denne farve har en blank overflade.
Og så den sidste farve, som er min favorit; den transperante. Jeg tror det skyldes, at den er pæn uanset farven på telefonen eller coveret. Derudover så syner det ikke så tydeligt (som ved sort og hvid) at man har et cover på, og på den måde synes jeg iphonen ser lettere ud.
De tager lidt tid at tage på iphonen, men det gør bare at den sidder godt fast og derfor ikke kan falde nemt af. Derudover synes jeg virkelig at mulighederne er store ved caseapp.dk – og jeg er sikker på, at hvis/når jeg skal have et nyt personligt cover, så er det hos dem jeg vil købe det. De sender indenfor 48timer, så der er hurtig leveringstid – og det kan jeg godt lide! Som noget nyt, laver de også personlige covers til iphone5!
Dette er et buzzador/sponsoreret indlæg,
men mening og holdninger er mine egne!

3 tanker om "Et nyt cover"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *