Sy-resultatet

Jeg har nu sat ved symaskinen; og selvom vi havde vores kriser undervejs er jeg sikker på, at vi nok skal blive gode venner. Vi skulle lige blive enige om hvordan undertråden skulle spændes og sådan lidt. Vi (altså mig og symaskinen) fik syet et par bukser, og resultatet kan I se på billedet ovenfor. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal sige om dem, udover at de da ligner bukser.
Den skarpe læser sidder nok og tænker ‘ser bukserne ikke lidt korte ud? Og benene en smule vige?’ – og hvis du sidder og tænker det, så har du helt ret. De er alt for korte oppe om røven (som jeg jo har prøvet før) og så tror jeg, at jeg kan have begge mine ben i det ene bukseben. Jeg må indrømme, at jeg synes det er lidt skuffende at det er helt hen i vejret, når man nu har købt mønstret og fulgt det slavisk. Men jeg ved da hvilke ting jeg skal ændre til næste gang, for som mønstret er nu – ja, så dur det bare ikke.
Men jeg regner med at ændre på mønstret – og så prøve igen. Jeg vil altså lave et par bukser, som fungere! Jeg skal have dem lavet højere op over og smallere ben. Så overvejer jeg at tilføje lommer på dem – men det må jeg lige prøve mig frem med i løbet af ugen.

2 tanker om "Sy-resultatet"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *