At komme igang igen

Så er jeg i gang igen! Eller, jeg prøver at komme igang igen. Jeg havde givet mig selv lov til at have en weekend, hvor jeg slet ikke ville tænke på hvad jeg stoppede i munden. Det var virkelig lækkert, men hold da op hvor er det svært at komme tilbage igen nu! Jeg føler mig sulten hele tiden – og har lyst til at spise hvad som helst.
Jeg ved godt, at det ikke gør det nemmere at jeg nu bare går hjemme (jeg havde jo sidste dag i børnehaven i fredags). Jeg har ikke noget at stå op til, så det betyder at jeg kan spise når jeg har lyst og er sulten – og når jeg er hjemme, så er jeg bare meget oftere sulten end når jeg arbejder. Hvilket virkelig er frustrerende; jeg tror nemlig mere det bare er en vane end at jeg egentlig er sulten, og det er skide irriterende!
Men jeg skal nok lige komme over det – det er jo bare en tilvænningsperiode, hvor jeg skal lære min krop at jeg ikke skal spise hele tiden. Og så skal jeg have lavet nogle knækbrød og sådan – og købt lidt nødder – som jeg godt må spise, når jeg så bliver snacksulten. 
Jeg vil derudover ud og købe et 6 måneders-kort til svømmehallen. Jeg vil nemlig begynde at svømme 1-2 gange i ugen, samt gå til Aqua Zumba 1 gang i ugen. Jeg glæder mig faktisk lidt, for jeg elsker at være i vandet. Jeg håber at de sidste 2kg snart forsvinder, så jeg har rundet 10kg! Så er jeg halvvejs – og det glæder jeg mig ret meget til!

2 tanker om "At komme igang igen"

  1. Christina

    Jeg var ude og 'prøve' det i onsdags – og hvis det er samme instruktør som der, ja så må jeg indrømme at jeg desværre ikke er imponeret :/ .. Hun fulgte ikke takten i sangene og det var bare så stille og roligt, at jeg stod og frøs. Men jeg skal afsted næste lørdag (det er aflyst på lørdag), og så må vi se om det er samme instruktør 🙂

    Jeg gik til det i Esbjerg på et tidspunkt, og dét var bare skide sjovt (og hårdt!!) – så jeg håber da, at det bliver ligesom det 🙂

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *