Mandelkage

(Billederne er ret dårlige, så næste gang jeg bager denne kage skal jeg nok tage nogle der er bedre)Ja, jeg kunne ikke rigtig vente med at bage kagen, så fik den bagt allerede idag. Mandelkagen som jeg har bagt her, har jeg fundet hos sund mums – I kan finde hendes indlæg med opskriften og vurdering her. Selvom I bare kan gå ind på hendes blog, har jeg valgt at smide opskriften herinde alligevel.

Det er jo en sundere version af kage end normalt, så jeg var ret spændt på hvordan den ville blive. Jeg må sige, at den slet ikke smager som jeg havde regnet med; den er sød, lækker og faktisk også lidt svampet i det, og slet ikke så tør at spise, som jeg faktisk havde troet.

  • 250g mandler
  • 6 æg (delt i hvide og blomme)
  • 200g rørsukker
Kør mandlerne i en blender (eller andet), indtil de er blevet til et fint mel. Placer det i en skål, og rør nu æggeblommer og sukker sammen, til blandingen bliver lys. Pisk æggehviderne til fint skum med bløde toppe. Vend forsigtigt æggehviderne med æggeblommemiksturen og mandelmelet, indtil det lige præcis er helt blandet sammen – men behandl det ikke for hårdt, da de piskede æggehvider så vil miste deres luftige effekt!
Hæld dejen i en springform, hvor bunden er dækket med bagepapir eller hvor siderne er smurt, og bag i ca. 45-50 min. til kagen får en flot, brun farve og lige nøjagtig begynder at trække sig en smule væk fra siderne.
Bagetid: 45-50min. i forvarmet ovn til 180 grader (varmluft: 170).

Har du smagt denne kage? Hvad synes du om den?

4 tanker om "Mandelkage"

  1. Anjaaeh

    Har ikke smagt kagen før, men den ser rigtig god ud 🙂
    – Og det siger jeg på trods af at jeg faktisk ikke er særlig meget til kage, så det er en stor ting, når det kommer fra mig, hehe.

    – Anja / colors-ofmylife.blogspot.dk

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *