Fodtøjet skal være i orden

Ja, dem som kender mig privat ved, at jeg så småt er begyndt at løbe. Det er noget, som jeg aldrig troede jeg skulle komme til; jeg har nemlig altid tænkt, at det ville jeg ikke kunne finde ud af. Jeg har nemlig aldrig (heller ikke i folkeskolen) løbet, så det har været noget helt nyt for mig.
Men jeg har nu været ude og løbe 3 gange og jeg vil ikke lyve for jer – det har været skide hårdt! Dagene efter jeg har løbet, har jeg simpelthen haft ondt i samtlige muskler, haha. Jeg starter jo næsten fra nul, så det er jo klart at det gør ondt. Det var jeg ligesom forberedt på.
Jeg har haft så ondt i mine skinneben hver gang – og det har virkelig irriteret mig; for selvom jeg gerne ville løbe mere, har jeg været nødt til at stoppe på grund af det. Kæresten snakkede så lidt om, at det kunne være jeg løb i de forkerte sko – så derfor har jeg været ude og købe disse. Jeg synes ikke selv jeg var så kræsen, jeg vil bare gerne have dem mørke og simple (altså uden en masse farver), men det var åbenbart næsten umuligt. Så jeg blev rigtig glad, da jeg idag var ovre og handle og fandt disse sko til 200kr.
Nu skal jeg bare have købt sådan en taske/pung/dims til min mobil, så jeg ikke skal løbe med den i hånden som jeg gør lige nu – og som virkelig ikke er praktisk! Men jeg bliver nødt til at have mobilen med; for det er på den jeg hører musikken og har mit interval-program til at køre.

7 tanker om "Fodtøjet skal være i orden"

  1. Christina

    Nu har jeg jo købt nogle sko, så det gider jeg ikke nu. Men jeg har heller ikke lyst til at tage en løbetest, så de kan se en fed flodhest (mig) løbe rundt og pruste. Hehe 😛

    Men ja, jeg er blevet anbefalet det et par gange; og tænker da også at jeg engang skal have det gjort. Næste gang jeg skal have sko, måske 🙂

    Men dem jeg førhen har løbet i, har jo været tennissko og det har jo slet slet ikke været optimalt (og faktisk rigtig dumt af mig at løbe i). Men nu havde jeg dem jo lige, og så var det jo bare at komme igang.

    Nu skal jeg lige prøve at løbe i disse sko lidt. Jeg skal lige igang jo. Og vil ikke bruge 5-900kr på et par sko lige pt (og det er jo den pris, skoene koster i sportsbutikker).

    Svar
  2. Christina

    Jeg bruger interval løb, hvor jeg løber nogle meter, så går jeg nogle meter – og sådan fortsætter jeg 🙂

    Jeps, jeg tror bestemt at skinnebenene brokker sig pga. forkerte sko (nu var det jo også tennissko jeg løb i, haha) – så derfor har jeg fået købt disse.

    Svar
  3. Mie

    Her er løbeskoene også fundet frem:-) Jeg kan egentlig godt lide at løbe og er startet roligt op. Jeg bruger den bog der hedder løbeskolen (mener jeg), hvori der er forskellige programmer man kan følge. Det fungere rigtig godt:-) Jeg har også haft problemer med ondt i skinnebenene, og ja det kan bestemt godt hænge sammen med skoene.

    Svar
  4. Anjaaeh

    Jeg vil anbefale dig at tage ned i en sportsbutik og få lavet en løbetest, så de kan fortælle dig hvilke løbesko der passer til dig. For der findes nemlig flere forskellige slags – og det kan gøre ondt hvis du ikke bruger de rigtige 🙂 .. Det har noget at gøre med hvordan du lander på fødderne, hvordan du sætter af og sådan.

    – Anja / colors-ofmylife.blogspot.dk

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *