Filmanmeldelse: I love you Phillip Morris!

Resume fra coveret:
Based on a true story.. No, really it is!

Steven Russel (Jim Carrey) er en velfungerende middelklassemand med kone og barn. Men efter en bilulykke får han pludselig en helt ny livsindstilling, og beslutter sig for at flytte til det solrige Miami og leve et liv på første klasse. Det koster et gigantisk overtræk på kassekreditten og en tur i spjældet. Her møder han den følsomme Phillip Morris (Ewan McGregor) og forelsker sig fra sans og samling.
Jim Carrey springer ud i sin karrieres mest overraskende rolle som den forelskede storsvindler Steven Russel, der konstant er på kant med loven og udtænker de mest utrolige fupnumre for at skaffe (sig) penge. Alt sammen for at kunne være hos sit hjertes udkårne: Den nuttede Phillip Morris.

Trailer til filmen

Min anmeldelse:

Jeg blev virkelig overrasket over denne film. Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde forestillet mig af den – men den var slet ikke som jeg havde regnet med. Den var lagt bedre! Jeg imponeret over Steven Russell (Jim Carrey). De ting han gør for at få fat i penge – og få fat i de goder han ønsker; jeg synes virkelig det er vildt. Jim Carrey har jo en evne til at spille sine roller så ægte, at det er fantastisk at se på. Det samme har Ewan McGregor. Det var virkelig en fornøjelse at se på. Deres kærlighed til hinanden, kan man ikke omtale som andet end ægte.
I løbet af filmen var der episoder, hvor man troede der ville ske nogle specielle ting; men hver gang blev der vendt om på alt hvad man forestillede sig. Super lækkert, at det ikke var en forusigelig film! Jeg kunne nemt finde på at se filmen igen og igen. Den har de forskellige elementer, som jeg godt kan lide. Jeg var overbevist om, at historien ville ende på en bestemt måde – for det synes jeg filmen lagde op til igennem hele historien; men pludselig skete der noget andet og slutningen blev en helt anden.

Hvis du endnu ikke har set den; så synes jeg du skulle tage at gøre det. Den er virkelig god! Den er spændende og sjov – og uforudsigelig!

Hvis du har set den, hvad synes du så? 

2 tanker om "Filmanmeldelse: I love you Phillip Morris!"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *