De sidste ugler

Dette bliver forhåbentlig det sidste ugle-indlæg i meget meget lang tid; jeg synes virkelig uglerne er super skønne, men efter at have malet omkring 6 af slagsen, er jeg blevet ret træt af at male dem. Det er vel forståeligt nok? Jeg skal nok lave en masse andre malerier, men uglerne – de bliver altså lagt lidt på hylden.

Heidi (elviraen.blogspot.com) skrev til mig og spurgte om det var muligt for mig at lave nogle ugler til deres datters værelse – og selvfølgelig ville jeg da gerne lave sådan nogle til deres skønne datter. De skulle være i pigefarver; altså lyserød og lilla. På billederne har jeg en sølvfarvet ramme på, men når Heidi får dem hjem så bliver rammerne malet sort – og jeg glæder mig til at se resultatet af det!
Nu har alle de andre dyr jeg har malet jo også fået navne – fx. Hesten Henrik og Skildpadden Volmer, så disse to skulle jo ikke snydes. Jeg leder altid efter nogle navne, som er en smule specielle. Så lad mig præsentere Dorit og Petra!

I kan se hvor fint de pynter på Elviras værelse, ved at trykke HER.

19 tanker om "De sidste ugler"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *