Behind the blog: Tiiner

Cathrine fra bloggen tiiner.dk har været så sød at svare på mine spørgsmål til denne måneds Behind The Blog. I kan se hendes blog ved at trykke her.

 

Fortæl om dig selv; hvem er du, hvor gammel er du og hvad laver du? 
Jeg hedder Cathrine , 19 år og går på handelskole for tiden, men har snart sommerferie hehe. Jeg bor sammen med min kæreste og mine to kattebørn, baby og miv, som betyder alt for mig!
Hvis du skulle beskrive dig selv med 3 ord, hvilke tre skulle det så være? Og hvorfor? 
Selvglad – For det er jeg bare haha. Smilende – Jeg smiler altid, men det er ikke altid godt hehe. Indadvent – Jeg foretrækker faktisk at være alene meget af tiden. 
Hvor ser du dig selv om 5 år? 
Om 5 år? Jeg håber jeg er forlovet med min kæreste og måske venter et barn. Håber jeg! Og så vil jeg også gerne have en hel masse katte! 
Hvad er din største drøm? 
At blive uddannet mediegrafiker. Det ville være SÅ fedt, men der er lang vej! 
Hvad er dit bedste minde? 
Mit bedste minde? Det må være min 18 års fødselsdag. Det var virkelig fedt, 20 mennesker på 14 kvm. Sikke en fest! 
Fortæl noget om dig selv ikke ret mange ved. 
Den var faktisk lidt svær. Når jeg er nervøs piller jeg altid ved mine øreringe. Det har jeg faktisk aldrig fortalt, men folk ligger mærke til det 😉 
Hvad fik dig til at begynde at blogge? 
Det er godt nok ved at være mange år siden at jeg startede, for ikke at sige 5 år ihvertifald, men jeg tror det var på det tidspunkt i mit liv hvor jeg allermest havde brug for at komme ud med en masse ting, og jeg læste også andre blog dengang, så derfor begyndte jeg også. 
Hvorfor blogger du? Har du en drøm eller et mål med din blog? 
Jeg blogger fordi jeg selv syntes at min hverdag og det jeg kan tilbyde er spændende, og jeg elsker selv at læse om andres hverdag. Min drøm? Hmm, jeg har ikke rigtig nogen, jeg er glad for de besøgende jeg har, og berømt vil jeg nu ikke være 😉 
Hvad er det bedste ved at blogge? Og hvad er det værste? 
Det bedste er når man har brugt lang tid på et indlæg og man så for noget positiv respons. Søde beskeder holder jeg også rigtig meget af ligeså vel som konstruktiv kritik! Noget knap så fedt er de anonyme beskeder man for hvor man bare bliver svinet til, men jeg har efterhånden lært bare at slette dem og lade det ligge. 
Hvad blogger du mest om? 
Min hverdag, hvad jeg går og laver, mine problemer og tanker og self. hvad jeg lige går og shopper ind, hehe. 
Hvorfor hedder din blog det den gør? 
For at gøre en lang historie kort er det mit kælenavn som stammer helt tilbage fra 2-3 klasse. Og det har hængt ved lige siden, og det er unikt for ingen har bruger det!
Hvordan er du kommet så langt med din blog? 
Jeg syntes ikke jeg er kommet langt på nogle måder, jeg har bare skabt mig en gruppe faste læsere, og det kræver også at man har samme interesser. 
Hvilke tanker har du gjort dig omkring designet på din blog? 
Jeg elsker design! Jeg var engang kendt for at skifte design på min blog flere gange om ugen. Nu bruger jeg knap så meget tid på det, og det kan sagtens vente et par måneder, men sådan er det jo når man bliver ældre og klogere! 
Tager du hensyn til noget eller nogen, når du blogger? Er der noget du aldrig kunne finde på at skrive på din blog?
Om jeg tager hensyn? Nej, ikke som sådan, jeg sviner ikke folk til, nævner ikke navne på folk hvis det er meget seriøst det jeg snakker om og sådan, men nej, jeg har lov til at have mine egne meninger, så hvis jeg siger der er nogle slags mennesker jeg fx ikke kan lide så er jeg pænt ligeglad med om de bliver sure, da jeg har lov til det. Men det er ikke ens betydning med at jeg gør det 😉 
Hvilken slags blogs læser du selv? Hvorfor? 
Jeg læser blogs, som skriver om de samme ting som mig. Jeg læser ikke babyblogs, for jeg har ingen børn og kan derfor ikke sætte mig ind i deres liv, men folk der blogger om problemer, nyeste køb, dagens outfitt, osv. Syntes jeg er hyggeligt. Men de skal helst være blandet. Jeg læser aldrig rene modeblogs. Det kæder mig noget så grusomt! 
Hvilken slags musik hører du? Og hvilken sang kan du høre igen og igen? 
Pop! Jeg høre alt det der kører i radioen, men jeg elsker Nickelback og Niarn og sådan noget slags musik. Lige for tiden er det den sang der hedder ”Call me maybe”, den laver min kæreste og jeg rigtig meget sjov med!
Hvis du stod overfor dit sidste måltid; hvad ville du så have at spise?
Noget med en masse ost! Elsker ost.. Nok noget lasagne eller noget nemt. Hehe.
Hvad var dit sidste køb? Og hvad bliver det næste? 
Har været ude og købe et par natbukser men de skal desværre byttes. Mit næste køb? Det bliver højst sandsynligt noget spontant ligesom stort set alle mine andre køb. Men jeg tror det bliver mere tøj. Eller biografbilletter, vil meget gerne snart i Biffen!
Hvad er det første du gør om morgenen? Og det sidste inden du går i seng? 
Det første jeg gør når jeg vågner er at gå ind og tænde min computer og så hopper jeg i bad. Om aftenen læser jeg lige de sidste tweets på twitter som jeg endnu ikke har læst, og bliver puttet af min kæreste, HVER aften!
Hvis du skal nævne et citat/motto, hvilket skal det så være? Og hvorfor? 
”Lev alle dine dage som var de den sidste”. Jeg tænker tit på det selv, for man ved aldrig om man pludselig bliver taget væk fra verdenen. Så det er med at smile og være positiv selvom der ikke altid er med vind på ens cykelsti.
Link til bloggen: www.tiiner.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *