Sygdom

Jeg ved godt, at jeg i et tidligere indlæg skrev at jeg ville bruge weekenden på at være kreativ og at jeg i den forbindelse nok skulle smide nogle indlæg ind på bloggen.
Jeg er bare desværre blevet syg, så jeg har brugt weekenden på at ligge i sengen og på sofaen. Jeg må indrømme, at jeg synes det er rigtig dårlig planlagt at jeg skal have det dårligt nu, så jeg håber på at min ‘plejning’ idag virker, så jeg kan tage på arbejde i morgen uden at have det dårligt. En ting er sikkert; jeg skal  og vil på arbejde uanset hvad! Jeg er jo lige begyndt og det ville være super dårlig stil, hvis jeg allerede nu meldte mig syg.

Men vi har valgt at vi i aften skal hygge på sofaen med varm kakao og filmen ‘Alice i Eventyrland’. Jeg har aldrig set den, men hørt en masse godt om den. Har du set den? Hvad synes du?

Nu vil jeg pakke mig med min dyne igen og se mere af ‘mig og min mor’-kavalkaden på kanal4, indtil kæresten er færdig med at se fodbold, og han har tid til at se film med mig. Der er nu intet bedre end at se noget let tilgængeligt i TV’et, når man har det dårligt.

4 tanker om "Sygdom"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *